Et liv med træning og smerter.

Smerter generelt.

En hverdag med smerter er oftest forbundet med mange gener. Mange smerteramte går og er frustrerede eller kede af det, da de fleste jo har haft en aktiv hverdag, hvilket ikke længere er muligt. Nu er de ofte stille og rolig er blevet mere og mere inaktive. For flere når det desværre også helt ud til en depression som følge af de ting, de har måttet give afkald på. En vigtig ting som at sove kan for mange være en nærmest umulighed, eller i hvert fald bliver det til en meget forstyrret søvn delt op i flere omgange. Og når vi er i soveværelset, så kan sexlysten bestemt også være taget sydpå, ofte med frustration til følge.
Hjernen er (desværre på dette punkt) så smart, at den husker smerte. Se blot på fænomenet fantomsmerter. Folk kan opleve smerter i lemmer de slet ikke har, f.eks. et amputeret ben. Så kroniske smerter i en hånd eller ryg, er bestemt noget den husker, hvis det er noget den har været ude for til dagligt. Dette medfører nemlig, at nervesystemet bliver mere sensitivt. Forestil dig en sti i skoven. Jo flere gange den bliver gået, desto synligere bliver den. Så har du et led med smerter ved en bestemt bevægelse, så husker hjernen denne smerte og bliver mere opmærksom på dette fremover. Grunden til at den bliver mere og mere opmærksom er, at den egentligt bare forsøger at beskytte dig. Men på dette punkt lidt for overbeskyttende, idet smerten bliver mere vedvarende.

Et liv med færre smerter handler derfor om at lære hjernen at fjerne fokus på det skadesramte led. Dette kan man gøre i form af træning af muskler omkring det skadesramte led (også kaldet sensorisk gating). Så hjernen skal nu pludselig fokusere på andre punkter på kroppen end de smerteramte led, ved at udsætte andre led for stimuli i form af træning. Nervesystemet vil da fokusere på dine muskler, som ved træning oftest udsættes for en inflammation (ømhed i muskler efter træning). Den ømhed, du oplever, er, at dine muskelfibre udsættes for små overrivninger og kroppen fokuserer nu på, at få genopbygget disse overrivninger (inflammationen).
Så motion/træning er ofte et meget overset element, der kan forbedre din livskvalitet hvis du kan få din hjerne med på ”samme side”.

Mennesket er jo på ingen måde skabt til at sidde stille. Har du ondt og du vælger at sætte dig tilbage i sofaen og vente på bedre tider, så risikerer du at gøre ondt værre. Ikke blot med at din krop rent fysisk bliver dårligere stillet, men det psykiske kan også tage en drastisk vending, når de bedre tider udebliver.

Men lad nu være med at opgive alt håb, for der er bestemt ting du kan gøre, som kan forbedre din hverdag. Noget af det allervigtigste du kan gøre, er at acceptere, at dit liv er anderledes end hidtil. Du bliver nød til at erkende, at der er begrænsninger fysisk eller psykisk, som stiller dig i et andet lys, end du måske har været vant til. Derefter vil det være en rigtig god idé at overveje at bringe træningen ind i dit liv og hermed få vendt fokus til det, som du kan gøre noget ved 😉

Hvorfor hjælper det?

Der er flere grunde til at træning er godt for din krop og smerterne. Ved træning udskilles der et stof kaldet endorfin eller kroppens eget narkotika/morfin, som det oftest betegnes 😉 Dette stof frigives bl.a. i hjernen i området der kontrollerer smerte, hvilket kroniske smertepatienter kan have rigtig meget glæde af til at forsøde deres hverdag. Se det som en dæmpning af smerterne og en følelse af velvære med mere overskud/energi.

Mange tror at når noget er furbundet med smerte, så skal man trække sig. Som hvis man brænder sig på en kakkelovn, så er det bare om at komme langt væk i den modsatte retning. Sådan hænger det nu ikke sammen med træning. Selvfølgelig, hvis smerten på en skala fra 1 – 10 ligger på 10, så skal man nok lige finde årsagen dertil først. Og så skal man naturligvis lige klappe hesten ved akutte skader. Men hvis man som f.eks. jeg, er gigtpatient og har daglige kroniske smerter, så er træningen noget af det bedste jeg kan udføre. Det er med til at holde en rigtig god fleksibilitet i mine led, og den ekstra muskelmasse jeg har opbygget virker som en ”stødpude” som bedre kan håndtere og overføre diverse stød i dagligdagen, så mine led ikke skal tage skraldet for alle mine bevægelser. Alle de bevægelser, jeg gjorde i starten da min sygdom brød ud (som var forbundet med smerte) er nu minimeret væsentligt. F.eks. hvis jeg før skulle løfte en fyldt cola dåse op fra bordet gentagne gange, så kunne jeg ofte få temmelig ondt i leddene fra håndled og helt op til skulderen. Nu, efter at jeg stille og rolig har fået bygget noget muskelmasse på både under-og overarmene samt skuldrene, har jeg meget mere momentum i hele armen, da musklerne i armen arbejder mere sammen i en helhed nu. Man kan derfor sige, at jeg kan flytte fokus væk fra det beskadigede led. Jeg kan i hvert fald mærke en væsentlig forskel! Det kunne også være noget så simpelt, som at rejse sig fra en stol. Før satte jeg af med hænderne på armlænet eller bordet, hvilket ikke var nemt, da jeg jo ikke kan bøje mine håndled tilnærmelsesvis ud i disse positioner, og samtidig kunne det gøre modbydelig ondt. Nu derimod, hvor jeg har fået så godt med muskelmasse på bl.a. mine lår, kan jeg meget nemmere rejse mig helt uden at bruge hænderne. Tro mig. Der er en verden til forskel! 🙂

Når jeg nu siger opbygge muskelmasse, så lad for guds skyld være med at tænke i de helt store bodybuilderbaner, det er slet ikke sådan det hænger sammen. Selvfølgelig kan jeg da se en forskel på min krop nu og for 5 år tilbage, men det er jo ikke sådan, at jeg er et kæmpe brød på 140 kg med overarme så store som træstammer. Det der er sket, er at jeg blot har tabt noget fedtmasse og bygget muskelmasse op fordelt på hele kroppen.

I starten skulle jeg afprøve en masse øvelser for at finde de rigtige til lige netop mig med mine skavanker. Det, der er simpelt for mange, er bestemt ikke altid simpelt for en gigtpatient – det er med garanti. Der er mange typer gigt, der er mange lemmer og organer, der kan rammes, som hver især kan modvirkes med en forskellig træning fra smertesituation til smertesituation. Det tager tid at lige finde det rigtige program/øvelser og eftersom at gigtpatienter kan have ondt i forskellige led fra dag til dag, så skal man være indstillet på, at den træning man havde planlagt, nok skal kunne varieres efter smertens placering.

Men hjælper det på alle?

Jeg træner gigtpatienter med forskellige former for gigt, folk med fibromyalgi og nerveskadesmerter. Alle sammen med en overraskende positiv effekt. Det er så enormt givende at få en mail eller sms hvorpå der står, at vedkommende kan føle en mærkbar forskel i hverdagen. 🙂 Så jeg oplever, både på klienter og mig selv naturligvis, at træningen har en kæmpe betydning for smerteniveauet i hverdagen. Det smerteniveau, som bliver en del af hverdagen for hver 8 Dansker, som slås med gigt af en art. Nogle af de nok mere udbredte er bl.a. slidegigt, leddegigt og psoriasisgigt. Og lige netop slidegigt (artrose) forbinder mange folk jo med, at deres led er ”slidt ned”, dette er dog langt fra altid tilfældet. Selvfølgeligt kan et liv med fysisk hårdt arbejde sætte sit præg, men ellers er der andre faktorer der spiller ind som f.eks. arv, overvægt og skader tidligere i livet. Men fakta er, at brusk og væv omkring leddene slides ned, hvilket medfører smerte. Men også her gælder samme spilleregler, som jeg tidligere beskrev ang. at bygge muskelmasse op, således at de beskadigelige led får mere støtte.

 

Jeg vil lige slutte af med den lille undersøgelse, som ligeledes bekræfter at træningen i allerhøjeste grad har sin berettigelse i en hverdag med smerter. 😉

Slagteriarbejdere tilfældigt inddelt i to grupper.

66 slagteriarbejdere med kroniske smerter i skuldre, arme og hænder samt andre former for arbejdsbesvær blev inddelt i to grupper:
1. Den ene gruppe trænede styrketræning specifikt for musklerne i arme og hænder i 10 minutter 3 gange om ugen i 10 uger i arbejdstiden på arbejdspladsen.
2. Den anden gruppe fik en traditionel praktisk ergonomisk indsats i starten af de 10 uger.
Indsatsen, der var udarbejdet på baggrund af en analyse af hver medarbejders jobfunktion, bestod af ergonomisk instruktion i arbejdsstillinger og korrekt brug af arbejdsredskaber. Denne gruppe indgik i studiet som aktiv kontrolgruppe.

Styrketræning mindskede smerterne markant.

Resultaterne af undersøgelsen viste at:
– Kroniske smerter i skuldre, arme og hænder faldt markant hos slagteriarbejderne i styrketræningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.
– Halvdelen af slagteriarbejderne i styrketræningsgruppen fik mindsket deres smerter med mindst 50 %
– Styrketræningen mindskede slagteriarbejdernes arbejdsbesvær og forbedrede deres muskelstyrke, sammenlignet med kontrolgruppen.

Link til undersøgelsen.
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/publikationer/videnskabelige%20artikler/videnskabelig%20artikel?publicationId=20481



Livsstilsændring – Hvad gør din omgangskreds og har du en god support?

Når jeg taler med en klient, som nævner, at få mange ”underlige” spørgsmål eller bemærkninger, når man er i gang med en livsstilsændring. Det kan f.eks være… ”Nå, må du ikke spise det?” ”Skal du ikke med i byen?” ”Hvorfor har du selv mad med?” ”Du er da også blevet så hellig / kedelig!” Eller for ikke at tale om den klassiske, som jeg ved, at mange har hørt – Nu skal du altså heller ikke tabe dig mere! (Hvilket ofte kommer fra en, der bestemt trænger til at tabe sig.) Så hvor pisse træls, er det ikke lige! Især når man selv ved, at man ikke er færdigt med sit vægttab, da der mangler at ryge et par kilo mere, fordi man gerne lige vil af med de sidste elskovshåndtag 😉
Jeg har selv været, hvor de er, så jeg ved præcis, hvad de kan komme ud for. Nogle gange griner man af det, andre gange kan det være enormt belastende, hvor man tænker f*** jer! – Her kæmper man for noget, der gør ens liv bedre på så mange punkter. Noget man i allerhøjeste grad brænder for, bliver vendt mod en som værende noget negativt og sådan skal det jo absolut ikke være!. 😉
Men når jeg tænker tilbage – I guder hvor kunne det være træls til tider. Nogle personer vidste jo godt, at jeg trænede osv. men til div. komsammener, blev jeg godt nok tit ”udstillet” på tidligere nævnte måde.  Jeg bragte ikke selv noget på banen, og pludselig var jeg alligevel omdrejningspunktet omkring spisebordet, fordi jeg spiste anderledes. Ikke ret fedt skal jeg hilse at sige, når jeg blev italesat for at være ”bedre” end andre på en sarkastisk måde (selvom det nogle gange var i sjov), men alligevel.
Den dag i dag bringer jeg ikke selv noget op omkring kost og træning, når vi sidder omkring spisebordet, med mindre jeg bliver spurgt om det, eller samtalen falder på det helt naturligt. Selvfølgelig kan jeg da blive grebet af det i form af, at det er mit virke, men ellers gider jeg egentlig ikke tale om det, da jeg ikke ønsker at fremstå som en sundhedsguru, når vi er ude at spise. Der vil jeg bare gerne være ”Keld den madglade” (på min egen måde vel at mærke) og ikke ”Keld personlig træner”. Altså, jeg vil bare gerne hygge med mine venner/familie – hver ting sin tid 😉
HELDIGVIS har mine nærmeste venner og familie været en fantastisk opbakning, på trods af der er blevet joket med det, men så er det jo godt, at jeg kan kæfte op den anden vej 🙂 MEN 1000 TAK FOR DET, til jer der læser dette. I får lige en virtuel krammer, smækkys og high five – I har været en større støtte end i måske ved af – HUSK DET 😉

 

Men hvad kan du og andre gøre for at komme så let igennem en livsstilsændring som mulig?
Der findes naturligvis mange individuelle måder. Nogle måder virker for nogle personer og nogle andre måder finder andre personer måske nemmere?
Men her kommer lige 4 hurtige, som jeg ved at mange har draget nytte af, for at gøre sådan en rejse nemmere 😉

1. Din mand/kone/børn.
Vær sikker på at du har opbakning fra disse. Intet er mere demotiverende og ødelæggende, end hvis du ikke har 100% opbakning fra dine allernærmeste. Så er der stor sandsynlighed for, at din rejse kan fejle. Nogle gange kan det godt være en rejse for to. Er det f.eks. konen der har et ønske om et vægttab, så er det sgu vigtigt og enormt opmuntrende, hvis manden til tider også tager kondiskoene på, og går med på aftengåturen for at vise sin opbakning. Det giver også mulighed for at koble lidt fra og få sludret lidt om hverdagen, i stedet for at man smider sig på sofaen og falder i søvn efter 15 min. Bare fordi at det er vanens magt 😉
Der er set eksempler på, at manden meldte sig ind i et fitnesscenter selvom han som udgangspunkt ikke havde behov for det, da det var konen der skulle tabe sig.
I den anden grøft er der også det modsatte eksempel, hvor den ene part kæmper og sidder med en sund salat og et godt stykke kød, men på den anden side sidder modparten og kører en fed pizza ind i kæften. Tak for lort – virkelig motiverende og støttende!
Og er det på de ”mindre” punkter, som f.eks hvis du skifter fra almindelig cola til light/zero cola, så skal din partner ikke komme med alverdens spydige kommentarer, blot fordi vedkommende ikke har behov for/lyst til at ændre sin livsstil.
Og er du single, så er det måske forældre eller søskende man skal kunne stole på, og komme til i både tykt og tyndt. Jeg ser desværre til tider manglende forståelse fra disse parter og det er i aller højeste grad meget dårlig stil, hvis ens nærmeste ikke er ens faste støtte på sådan en rejse.

2. Omverdenen.
Gør omverdenen opmærksom på at du er gået i gang med en livsstilændring måske via de sociale medier. Det forpligter begge veje. Din vennekreds ved nu, at du er gået i gang med noget stort og de kan nu vælge at bakke op omkring det (på den måde finder du sikkert også ud af, hvem der støtter dig og derved forhåbentlig hvem du kan ty til i svære tider).
Og den anden vej har du også et ansvar for ikke at svigte dem, der virkelig bakker dig op – hvis de er der for dig, så gør du (forhåbentligt) også dit til, at kæmpe, når de nu hepper på dig. Det er dine sparringspartnere i tyndt og tykt på sådan en rejse – Pas godt på dem 😉

3. Din arbejdsplads.
Hvis ikke din arbejdsplads har fundet ud af, at du er gået i gang med en livsstilsændring, så sørg for at få meldt ud der også. For den største del af befolkningen, så er det trods alt der, at man tilbringer ca. det halve af tiden man er vågen i 😉
Og i og med at ens kollegaer ikke altid er dem, man har det tætteste bånd med, men blot kan være en del af en hverdag. Men desværre er det bestemt dem, der kan lave rigtig meget lort i det i form af spydige bemærkninger og manglende forståelse – mobning på et andet plan.

4. Gør det let for dig selv og tænk fremad.
En livstilsændring handler jo ikke kun om træning, men i den grad også kosten. Tit og ofte handler det om forberedelse og have maden klar hvis man er hjemmefra en hel dag til en evt. familieudflugt. Undgå lige at lave den nemme løsning og smutte på tanken eller den lokale pizza pusher.
Og når vi er ved maden, så sørg for at dit køkken er nogenlunde godt udrustet til sådan en rejse. Dvs. at gode opbevaringsbokse jo nok er en god idé til forberedelse af mad.
Lidt godt køkkengrej burde du nok overveje. En lille ting som et godt knivsæt kan være vigtigt, da det godt kan være lidt op af bakke at stå og skære kød, hakke mandler og tilberede salat, hvis alt der ligger i køkkenskuffen, er en gammel sløv brødkniv, du fik med, da du flyttede hjemmefra 😉
En blender/stavblender er noget, jeg ved altid kan være handy, når der skal laves lidt sjovt mad, da den tit og ofte kan være med til at gøre det hele lidt nemmere/hurtigere.

Reminder (nok til punkt 1).
Jeg kan huske, at Henrik Duer, i en undervisningssituation, nævnte, at det er meget vigtig at huske på, at selvtilliden og selvværdet ændrer sig markant for mange under eller efter en livsstilændring, plus man får andre / nye interesser. Mange bliver jo selvfølgelig glad for motion / træning og er din partner ikke med på dette, så ser man ofte desværre, at forhold ligefrem er gået i stykker. Og det sker ved, at den ene part får så mange nye input i livet og ofte bliver mere attraktiv pga. sit nye smarte udseende og trækker nyt opmærksomhed til sig. Sideløbende med dette, ligger partneren stadig hjemme på sofaen og ikke bakker op (typisk mænd siger statistikkerne). Tilmed forstår han ikke den stigende interesse for hans kone og ender faktisk med at blive jaloux.

Så find ud af hvem du virkelig kan stole på og som kan bakke dig op, hvis der skulle komme perioder, hvor det hele er uoverskueligt og du bare har lyst til at smide håndklædet i ringen. Det kan være en altafgørende hjælp at vide ”Who’s Got Your Back” i svære tider. Du kan evt. gå til vedkommende og spørge ”Kan jeg komme til dig, hvis alt ramler?” Gerne flere personer, hvis du har muligheden, så du har en back up person, hvis din 1 ”wing man” ikke kan fanges. For mange lyder det nok tosset, men det ændrer desværre ikke, at det kan være et enormt hårdt psykisk, hvis der er en større livsstilsændring du er i gang med.

Nå folkens, dette var blot nogle af rådene, der helt sikkert kan gøre din rejse meget nemmere og bestemt sjovere i sidste ende. Der er som tidligere nævnt, flere fremgangsmåder til at komme i mål med. Med dette for øje skal det jo nævnes, at der er masser af andre faktorer/småting der spiller ind – Alt sammen kan være en super hjælp til dig. Dette er blot nogle af dem jeg/vi som personlige trænere, ser hyppigst som værende forhindringer.
Og har du spørgsmål, eller tvivler på om du kan klare en sådan rejse, så fang mig og jeg skal gøre mit bedste for at sparke nye og forhåbentlig gode inputs ind i planen 😉

Ps. Skulle du rende ind i nogle af ovenstående eksempler/personer, så skal det stå dig frit for at sige… Kæmp din egen kamp og tro på at DU KAN 😉

63416813

Håber dette gav et lille indblik i hvad en livsstilsændring kan indebære 😉




Personlig træner. Menneske eller maskine??

Dette indlæg udspringer af en nylig Facebook statusopdatering, hvor en kammerat og jeg tilfældigt kom til at småjoke lidt, med at jeg skulle have lidt slik lige efter træning.

Men efterfølgende gik tankerne på, at nogle personlige trænere (nok primært over there) får deres liv (i medierne) til at ligne det mest rene og økologiske eventyr, eller de er selveste Terminator, som aldrig træder ved siden af. For deres liv ser ud til at være trukket efter en mikrometerlige snor mht. til kost og ”Clean Eating udtrykket” I min spæde start smed jeg også masser af billeder op af f.eks mad, der lignede noget der var anrettet af Jamie Oliver- lækkert og imødekommende- alt sammen perfekt tilberedt i den helt rigtige vinkel med en romantisk solnedgang i baggrunden. Jeg gjorde det absolut kun i en god mening. MEN come on, vi ved jo godt, at sådan hænger hverdagen altså ikke altid sammen. På den anden side havde jeg jo heller ikke lyst til, at poste noget mad, som lignede noget, der var trukket igennem Roskilde festival. Så der skulle findes en mellemvej.
Og til info kan jeg oplyse, at min Clean Eating’ish tilgang er nok noget lig det, som man kalder flexible dieting.

Da jeg altid prøver at suge dybdegående og lærerig viden til mig, har jeg fulgt mange personer på bl.a. Facebook både i udlandet såvel som i lille Danmark, blot for konstant at forbedre min viden og lade min inspirere. Nogle er jeg også stoppet med at følge igen! Deres liv var lidt for urealistisk ”perfekt” og sukkersødt til min smag.
Men min pointe er – At den store del af befolkningen, der rammes (og skræmmes) af den ekstrem altid kun sunde medie eksponering, er ofte folk, der nok ikke har levet det sundeste liv mht. kosten, siden de søger efter personlige trænere. Så hvad forventer disse trænere, at deres måske kommende kunder skal tro? At de skal tage en kold tyrker fra deres gamle hverdag og hyre en træner, som udadtil kun vil servere ris, kylling, broccoli og 3 liter vand til dem 7 dage i ugen 365 dage om året. HELL NO! De risikerer den modsatte effekt, nemlig at en potentiel klient løber væk hurtigere end Carl Lewis kunne sprinte 100 meter! Heldigvis synes jeg, at vi generelt er gode til at finde en mellemvej i lille Danmark. For ingen tvivl om, at vi, som personlige trænere skal være et forbillede og en motivator for folk, der vil lave en livsstilsændring, og vi skal være med til at skabe rammer i folks liv. Men disse rammer må altså godt være en smule fleksible. Det kan i sig selv være en gigantisk kamp for nogle både fysisk og psykisk, at omlægge deres liv til nye spisevaner og tilmed få træning ind i hverdagen. Så det skader ikke, at der er et spillerum til at træde lidt ved siden af og ikke skal have dårlig samvittighed over dette. Jeg hører ofte, at folk nævner, at der skal være plads til en bestemt “synde” fødevare, ellers går folk kolde i det. Og jeg ved, at det er der mange andre personlige trænere, der også har hørt denne sætning. 🙂

fr

Jeg er blevet opdraget (Læs: uddannet) ved Fitness Institute, hvor vi sad foran nogle virkelig kompetente lærere, som i bund og grund har styr på deres shit. Mange af lærerne er selv meget dygtig personlige trænere, med mange års erfaring inden for branchen og de lukker virkelig flotte resultater ud af deres forretning. Jeg følger dem også på div. medier, og jeg smiler når der i ny og næ postes et billede af noget mad, som man måske ikke altid lige vil sætte i forbindelse med en personlig træner. Jeg havde fornøjelsen af at have Henrik Duer som lærer, nogle kender ham som The Godfather inden for kost/træning med hans imponerende vægttabsresultater. Og igen, jeg smiler, hvis der kommer et billede ind af lidt godter til ganen på en af hans sider i medierne. Hvorfor ikke? Han fortjener det 110% ligesom alle andre.
Tænk sig, han er også et menneske 😉

En anden historie, der står som en skinnende stjerne på nattehimlen, var til et kursus afholdt af Casper Jespersen, som ejer Performance Gym i Århus. Igen, en meget kompetent herre i branchen. Han fortæller, at en dag han stod i køen i det lokale supermarked med indkøbskurven, så kigger en person i hans kurv, hvor Casper åbenbart har nogle varer, der nok ikke var helt sundt i personens øjne, og personen siger noget i stil af- Nå, må du godt få det? Hvorefter Caspers hurtige svar var… JA, for jeg er ikke tyk!! Måske et flabet svar i nogles øjne, men den falder i mine øjne ind under kategorien- Dumt spørgsmål, dumt svar.
Men jeg tænker, hvorfor kommer en person med sådan en (i mine øjne, lidt upassende) udtalelse, og hvorfor i det hele taget blande sig i første omgang? Men er det måske fordi personen, kun har set disse maskiner/personlige trænere i medierne og tror at de lever helt fejlfrie? og derudfra drager den konklusion, at en personlig træner ikke kan ”synde”, da det sender et dårligt signal. Dermed ikke sagt, at JEG ser det som en fejl at leve 100% uden lidt søde godter, respekt for dem der gør det. Mange personlige trænere er jo trods alt også atleter i en hård sportsgren.

På skolebænken lærte vi at stille følgende spørgsmål til klienter: ”Ønsker du en lille kalorie buffer konto i din kostplan til hverdagen, således at du f.eks. kan spare f.eks. 500-1000 kalorier op i ugen, som du kan bruge til fredagshygge med ungerne eller en tur i biografen med kæresten?” Det foregår på den simple måde, at hvis vi har med et vægttab at gøre, hvor en klient f.eks. ligger 500 kcal. i underskud dagligt, så kan vi putte 100 kcal. yderlige oveni puljen så det i alt hedder 600 kcal. i underskud dagligt. På den måde sparer de altså 7×100 = 700 kcal. EKSTRA op på en uge, som de kan brænde af på vingummibamser, cola, chips, is eller slik. I don’t care.! Så længe du har gjort dig fortjent til det, så nyd det for guds skyld, uden dårlig samvittighed og vær ligeglad med om folk kigger skævt til dig! Samme regler gælder også for en personlig træner 😉

Efter endt uddannelse tog jeg fat i personlig træner Thomas Moberg fra Århus, og bad ham sætte en kostplan sammen til mig og min kæreste, som også er personligtræner. Ja, nogle personlige trænere har skam også en personlig træner at stå til ansvar for. For mig er det sundt og motiverende ;). Og jeg har ligesom mange andre, også noget jeg gerne vil nyde, som måske ikke er verdens sundeste. Det ligger jeg bestemt ikke skjul på! Så jeg sagde til Thomas, at der skal være plads til, at jeg kan nyde lidt på hyggekontoen, hvilket var helt fint med ham. Vær obs på ordet LIDT! Alt med måde. Jeg har ikke behov for at fråde mig selv tilbage til stenalderen med pizza, 2 kg romkugler, 3 liter is og 900 gram bland-selv-slik mixet sammen i en stor pærevælling kaldet ”cheat day”. Og jo, jeg nyder skam en pizza eller is til tider. 😉

Jeg bruger udtrykket “Practice What You Preach” i forhold til træning. Dette ser jeg lige så vigtig i form af min kost. Så lad være med at få en blodprop næste gang I ser, at jeg poster et billede af mig selv med soft-ice hængende i mundvigen eller i fuld gang med at indtage en gang lækker bland-selv slik, for jeg har bestemt ikke dårlig samvittighed, eller ønsker at udstille mig selv som et glansbillede over for befolkningen. Så bare rolig, der er gjort plads til min soft-ice, bland-selv slik eller energidrik, hvad enten det er tilpasset i mine kalorier, eller jeg har været i træningscenteret. Den er fortjent! 😉
Jeg er livsnyder med stort L, så jeg er jeg ikke så meget til restriktioner og dårlig samvittighed i min kost, der må gerne være plads til lidt af hvert. I DE RETTE MÆNGDER vel at mærke.
Med dette udspil må jeg jo konkludere at min pointe er: JEG ER ET MENNESKE 😉

Men håber, I kan se min pointe med dette indlæg, og har fået et lille indblik i, hvordan JEG og andre lever som personlig træner. Nogle lever anderledes, hvad enten det er over eller under min linje. Jeg ved i hvert fald, hvad jeg har brug for i min hverdag, for at få den til at fungere på et niveau, hvor jeg har balance og stadig skaber de resultater, som jeg ønsker på både mig selv og mine klienter.

rr

Ha en fantastisk dag derude…

PS. Der står en Monster ZERO energidrink ved min side nu, mens jeg skriver dette indlæg. Fyldt med aspartam sødemiddel og andre crazy euforiserende stoffer (Ironi kan forekomme).
Jeg ved det, jeg er slem, vild og ude af kontrol 😉