Et liv med træning og smerter.

Smerter generelt.

En hverdag med smerter er oftest forbundet med mange gener. Mange smerteramte går og er frustrerede eller kede af det, da de fleste jo har haft en aktiv hverdag, hvilket ikke længere er muligt. Nu er de ofte stille og rolig er blevet mere og mere inaktive. For flere når det desværre også helt ud til en depression som følge af de ting, de har måttet give afkald på. En vigtig ting som at sove kan for mange være en nærmest umulighed, eller i hvert fald bliver det til en meget forstyrret søvn delt op i flere omgange. Og når vi er i soveværelset, så kan sexlysten bestemt også være taget sydpå, ofte med frustration til følge.
Hjernen er (desværre på dette punkt) så smart, at den husker smerte. Se blot på fænomenet fantomsmerter. Folk kan opleve smerter i lemmer de slet ikke har, f.eks. et amputeret ben. Så kroniske smerter i en hånd eller ryg, er bestemt noget den husker, hvis det er noget den har været ude for til dagligt. Dette medfører nemlig, at nervesystemet bliver mere sensitivt. Forestil dig en sti i skoven. Jo flere gange den bliver gået, desto synligere bliver den. Så har du et led med smerter ved en bestemt bevægelse, så husker hjernen denne smerte og bliver mere opmærksom på dette fremover. Grunden til at den bliver mere og mere opmærksom er, at den egentligt bare forsøger at beskytte dig. Men på dette punkt lidt for overbeskyttende, idet smerten bliver mere vedvarende.

Et liv med færre smerter handler derfor om at lære hjernen at fjerne fokus på det skadesramte led. Dette kan man gøre i form af træning af muskler omkring det skadesramte led (også kaldet sensorisk gating). Så hjernen skal nu pludselig fokusere på andre punkter på kroppen end de smerteramte led, ved at udsætte andre led for stimuli i form af træning. Nervesystemet vil da fokusere på dine muskler, som ved træning oftest udsættes for en inflammation (ømhed i muskler efter træning). Den ømhed, du oplever, er, at dine muskelfibre udsættes for små overrivninger og kroppen fokuserer nu på, at få genopbygget disse overrivninger (inflammationen).
Så motion/træning er ofte et meget overset element, der kan forbedre din livskvalitet hvis du kan få din hjerne med på ”samme side”.

Mennesket er jo på ingen måde skabt til at sidde stille. Har du ondt og du vælger at sætte dig tilbage i sofaen og vente på bedre tider, så risikerer du at gøre ondt værre. Ikke blot med at din krop rent fysisk bliver dårligere stillet, men det psykiske kan også tage en drastisk vending, når de bedre tider udebliver.

Men lad nu være med at opgive alt håb, for der er bestemt ting du kan gøre, som kan forbedre din hverdag. Noget af det allervigtigste du kan gøre, er at acceptere, at dit liv er anderledes end hidtil. Du bliver nød til at erkende, at der er begrænsninger fysisk eller psykisk, som stiller dig i et andet lys, end du måske har været vant til. Derefter vil det være en rigtig god idé at overveje at bringe træningen ind i dit liv og hermed få vendt fokus til det, som du kan gøre noget ved 😉

Hvorfor hjælper det?

Der er flere grunde til at træning er godt for din krop og smerterne. Ved træning udskilles der et stof kaldet endorfin eller kroppens eget narkotika/morfin, som det oftest betegnes 😉 Dette stof frigives bl.a. i hjernen i området der kontrollerer smerte, hvilket kroniske smertepatienter kan have rigtig meget glæde af til at forsøde deres hverdag. Se det som en dæmpning af smerterne og en følelse af velvære med mere overskud/energi.

Mange tror at når noget er furbundet med smerte, så skal man trække sig. Som hvis man brænder sig på en kakkelovn, så er det bare om at komme langt væk i den modsatte retning. Sådan hænger det nu ikke sammen med træning. Selvfølgelig, hvis smerten på en skala fra 1 – 10 ligger på 10, så skal man nok lige finde årsagen dertil først. Og så skal man naturligvis lige klappe hesten ved akutte skader. Men hvis man som f.eks. jeg, er gigtpatient og har daglige kroniske smerter, så er træningen noget af det bedste jeg kan udføre. Det er med til at holde en rigtig god fleksibilitet i mine led, og den ekstra muskelmasse jeg har opbygget virker som en ”stødpude” som bedre kan håndtere og overføre diverse stød i dagligdagen, så mine led ikke skal tage skraldet for alle mine bevægelser. Alle de bevægelser, jeg gjorde i starten da min sygdom brød ud (som var forbundet med smerte) er nu minimeret væsentligt. F.eks. hvis jeg før skulle løfte en fyldt cola dåse op fra bordet gentagne gange, så kunne jeg ofte få temmelig ondt i leddene fra håndled og helt op til skulderen. Nu, efter at jeg stille og rolig har fået bygget noget muskelmasse på både under-og overarmene samt skuldrene, har jeg meget mere momentum i hele armen, da musklerne i armen arbejder mere sammen i en helhed nu. Man kan derfor sige, at jeg kan flytte fokus væk fra det beskadigede led. Jeg kan i hvert fald mærke en væsentlig forskel! Det kunne også være noget så simpelt, som at rejse sig fra en stol. Før satte jeg af med hænderne på armlænet eller bordet, hvilket ikke var nemt, da jeg jo ikke kan bøje mine håndled tilnærmelsesvis ud i disse positioner, og samtidig kunne det gøre modbydelig ondt. Nu derimod, hvor jeg har fået så godt med muskelmasse på bl.a. mine lår, kan jeg meget nemmere rejse mig helt uden at bruge hænderne. Tro mig. Der er en verden til forskel! 🙂

Når jeg nu siger opbygge muskelmasse, så lad for guds skyld være med at tænke i de helt store bodybuilderbaner, det er slet ikke sådan det hænger sammen. Selvfølgelig kan jeg da se en forskel på min krop nu og for 5 år tilbage, men det er jo ikke sådan, at jeg er et kæmpe brød på 140 kg med overarme så store som træstammer. Det der er sket, er at jeg blot har tabt noget fedtmasse og bygget muskelmasse op fordelt på hele kroppen.

I starten skulle jeg afprøve en masse øvelser for at finde de rigtige til lige netop mig med mine skavanker. Det, der er simpelt for mange, er bestemt ikke altid simpelt for en gigtpatient – det er med garanti. Der er mange typer gigt, der er mange lemmer og organer, der kan rammes, som hver især kan modvirkes med en forskellig træning fra smertesituation til smertesituation. Det tager tid at lige finde det rigtige program/øvelser og eftersom at gigtpatienter kan have ondt i forskellige led fra dag til dag, så skal man være indstillet på, at den træning man havde planlagt, nok skal kunne varieres efter smertens placering.

Men hjælper det på alle?

Jeg træner gigtpatienter med forskellige former for gigt, folk med fibromyalgi og nerveskadesmerter. Alle sammen med en overraskende positiv effekt. Det er så enormt givende at få en mail eller sms hvorpå der står, at vedkommende kan føle en mærkbar forskel i hverdagen. 🙂 Så jeg oplever, både på klienter og mig selv naturligvis, at træningen har en kæmpe betydning for smerteniveauet i hverdagen. Det smerteniveau, som bliver en del af hverdagen for hver 8 Dansker, som slås med gigt af en art. Nogle af de nok mere udbredte er bl.a. slidegigt, leddegigt og psoriasisgigt. Og lige netop slidegigt (artrose) forbinder mange folk jo med, at deres led er ”slidt ned”, dette er dog langt fra altid tilfældet. Selvfølgeligt kan et liv med fysisk hårdt arbejde sætte sit præg, men ellers er der andre faktorer der spiller ind som f.eks. arv, overvægt og skader tidligere i livet. Men fakta er, at brusk og væv omkring leddene slides ned, hvilket medfører smerte. Men også her gælder samme spilleregler, som jeg tidligere beskrev ang. at bygge muskelmasse op, således at de beskadigelige led får mere støtte.

 

Jeg vil lige slutte af med den lille undersøgelse, som ligeledes bekræfter at træningen i allerhøjeste grad har sin berettigelse i en hverdag med smerter. 😉

Slagteriarbejdere tilfældigt inddelt i to grupper.

66 slagteriarbejdere med kroniske smerter i skuldre, arme og hænder samt andre former for arbejdsbesvær blev inddelt i to grupper:
1. Den ene gruppe trænede styrketræning specifikt for musklerne i arme og hænder i 10 minutter 3 gange om ugen i 10 uger i arbejdstiden på arbejdspladsen.
2. Den anden gruppe fik en traditionel praktisk ergonomisk indsats i starten af de 10 uger.
Indsatsen, der var udarbejdet på baggrund af en analyse af hver medarbejders jobfunktion, bestod af ergonomisk instruktion i arbejdsstillinger og korrekt brug af arbejdsredskaber. Denne gruppe indgik i studiet som aktiv kontrolgruppe.

Styrketræning mindskede smerterne markant.

Resultaterne af undersøgelsen viste at:
– Kroniske smerter i skuldre, arme og hænder faldt markant hos slagteriarbejderne i styrketræningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.
– Halvdelen af slagteriarbejderne i styrketræningsgruppen fik mindsket deres smerter med mindst 50 %
– Styrketræningen mindskede slagteriarbejdernes arbejdsbesvær og forbedrede deres muskelstyrke, sammenlignet med kontrolgruppen.

Link til undersøgelsen.
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/publikationer/videnskabelige%20artikler/videnskabelig%20artikel?publicationId=20481