Smertekursus med Jacob Beerman & Simon Kirkegaard

I går var Linda og jeg et smut i Århus på kursus hos Jacob Beerman og Simon Kirkegaard, som berigede os med deres enorme viden omkring bevægelighed med smerter og hjernens evne til at styre os, hvis en uvant stimuli påvirker vores krop.

Under kuset talte vi bl.a. om:

  • Hvorfor smerter kan være en god ting, da de er til for at beskytte kroppen.
  • Nervesystemets følsomhed ved en normal hverdag hvor en skade kan opstå, kontra nervesystemets øgede følsomhed ved en hverdag med kroniske smerter.
  • Evnen til at drille smerterne i hverdagen, men dog altid respektere dem og aldrig køre ud over grænserne der siger “nu er det nok”.
  • Lær at leve med dine smerter og gør dem til en medspiller i stedet for en konstant modspiller med måden vi bevæger os på.
  • Hjernens evne til at huske smerter og faresignaler som evt. ikke er nødvendig i en ny given faresituation.
  • Hjernens evne til at overbeskytte kroppen, selvom den ikke er i fare.
  • Hvordan smerte kan avle smerte.
  • Evnen til at bevæge smerteramte led anderledes, således at hjernen får sværere ved at genkende bestemt mønstre, som den forbinder med smerte.

Derefter tilbragte vi de sidste timer ude i træningslokalet, hvor der blev øvet diverse teknikker til at aflaste evt. led der har en skade eller på anden form udviser smerter.
Der blev leget med mobilitet, udholdenhed og kroppens bevægelighed hvis man har, eller har haft smerter.

Så alt i alt en meget lærerig dag, som åbnede for nye tilgange til at håndtere smerter i hverdagen. Kurset var på et niveau hvor alle kunne være med, og Jacob og Simon gav sig god tid til at svare på de mange spørgsmål. Så gik man derfra med manglende viden, så var det bestemt fordi, at man ikke havde stilt spørgsmålet 😉

Vil du vide mere om Jacob Beerman, så slå et smut forbi hans hjemmeside Maxer.dk 

dd1




Et liv med træning og smerter.

Smerter generelt.

En hverdag med smerter er oftest forbundet med mange gener. Mange smerteramte går og er frustrerede eller kede af det, da de fleste jo har haft en aktiv hverdag, hvilket ikke længere er muligt. Nu er de ofte stille og rolig er blevet mere og mere inaktive. For flere når det desværre også helt ud til en depression som følge af de ting, de har måttet give afkald på. En vigtig ting som at sove kan for mange være en nærmest umulighed, eller i hvert fald bliver det til en meget forstyrret søvn delt op i flere omgange. Og når vi er i soveværelset, så kan sexlysten bestemt også være taget sydpå, ofte med frustration til følge.
Hjernen er (desværre på dette punkt) så smart, at den husker smerte. Se blot på fænomenet fantomsmerter. Folk kan opleve smerter i lemmer de slet ikke har, f.eks. et amputeret ben. Så kroniske smerter i en hånd eller ryg, er bestemt noget den husker, hvis det er noget den har været ude for til dagligt. Dette medfører nemlig, at nervesystemet bliver mere sensitivt. Forestil dig en sti i skoven. Jo flere gange den bliver gået, desto synligere bliver den. Så har du et led med smerter ved en bestemt bevægelse, så husker hjernen denne smerte og bliver mere opmærksom på dette fremover. Grunden til at den bliver mere og mere opmærksom er, at den egentligt bare forsøger at beskytte dig. Men på dette punkt lidt for overbeskyttende, idet smerten bliver mere vedvarende.

Et liv med færre smerter handler derfor om at lære hjernen at fjerne fokus på det skadesramte led. Dette kan man gøre i form af træning af muskler omkring det skadesramte led (også kaldet sensorisk gating). Så hjernen skal nu pludselig fokusere på andre punkter på kroppen end de smerteramte led, ved at udsætte andre led for stimuli i form af træning. Nervesystemet vil da fokusere på dine muskler, som ved træning oftest udsættes for en inflammation (ømhed i muskler efter træning). Den ømhed, du oplever, er, at dine muskelfibre udsættes for små overrivninger og kroppen fokuserer nu på, at få genopbygget disse overrivninger (inflammationen).
Så motion/træning er ofte et meget overset element, der kan forbedre din livskvalitet hvis du kan få din hjerne med på ”samme side”.

Mennesket er jo på ingen måde skabt til at sidde stille. Har du ondt og du vælger at sætte dig tilbage i sofaen og vente på bedre tider, så risikerer du at gøre ondt værre. Ikke blot med at din krop rent fysisk bliver dårligere stillet, men det psykiske kan også tage en drastisk vending, når de bedre tider udebliver.

Men lad nu være med at opgive alt håb, for der er bestemt ting du kan gøre, som kan forbedre din hverdag. Noget af det allervigtigste du kan gøre, er at acceptere, at dit liv er anderledes end hidtil. Du bliver nød til at erkende, at der er begrænsninger fysisk eller psykisk, som stiller dig i et andet lys, end du måske har været vant til. Derefter vil det være en rigtig god idé at overveje at bringe træningen ind i dit liv og hermed få vendt fokus til det, som du kan gøre noget ved 😉

Hvorfor hjælper det?

Der er flere grunde til at træning er godt for din krop og smerterne. Ved træning udskilles der et stof kaldet endorfin eller kroppens eget narkotika/morfin, som det oftest betegnes 😉 Dette stof frigives bl.a. i hjernen i området der kontrollerer smerte, hvilket kroniske smertepatienter kan have rigtig meget glæde af til at forsøde deres hverdag. Se det som en dæmpning af smerterne og en følelse af velvære med mere overskud/energi.

Mange tror at når noget er furbundet med smerte, så skal man trække sig. Som hvis man brænder sig på en kakkelovn, så er det bare om at komme langt væk i den modsatte retning. Sådan hænger det nu ikke sammen med træning. Selvfølgelig, hvis smerten på en skala fra 1 – 10 ligger på 10, så skal man nok lige finde årsagen dertil først. Og så skal man naturligvis lige klappe hesten ved akutte skader. Men hvis man som f.eks. jeg, er gigtpatient og har daglige kroniske smerter, så er træningen noget af det bedste jeg kan udføre. Det er med til at holde en rigtig god fleksibilitet i mine led, og den ekstra muskelmasse jeg har opbygget virker som en ”stødpude” som bedre kan håndtere og overføre diverse stød i dagligdagen, så mine led ikke skal tage skraldet for alle mine bevægelser. Alle de bevægelser, jeg gjorde i starten da min sygdom brød ud (som var forbundet med smerte) er nu minimeret væsentligt. F.eks. hvis jeg før skulle løfte en fyldt cola dåse op fra bordet gentagne gange, så kunne jeg ofte få temmelig ondt i leddene fra håndled og helt op til skulderen. Nu, efter at jeg stille og rolig har fået bygget noget muskelmasse på både under-og overarmene samt skuldrene, har jeg meget mere momentum i hele armen, da musklerne i armen arbejder mere sammen i en helhed nu. Man kan derfor sige, at jeg kan flytte fokus væk fra det beskadigede led. Jeg kan i hvert fald mærke en væsentlig forskel! Det kunne også være noget så simpelt, som at rejse sig fra en stol. Før satte jeg af med hænderne på armlænet eller bordet, hvilket ikke var nemt, da jeg jo ikke kan bøje mine håndled tilnærmelsesvis ud i disse positioner, og samtidig kunne det gøre modbydelig ondt. Nu derimod, hvor jeg har fået så godt med muskelmasse på bl.a. mine lår, kan jeg meget nemmere rejse mig helt uden at bruge hænderne. Tro mig. Der er en verden til forskel! 🙂

Når jeg nu siger opbygge muskelmasse, så lad for guds skyld være med at tænke i de helt store bodybuilderbaner, det er slet ikke sådan det hænger sammen. Selvfølgelig kan jeg da se en forskel på min krop nu og for 5 år tilbage, men det er jo ikke sådan, at jeg er et kæmpe brød på 140 kg med overarme så store som træstammer. Det der er sket, er at jeg blot har tabt noget fedtmasse og bygget muskelmasse op fordelt på hele kroppen.

I starten skulle jeg afprøve en masse øvelser for at finde de rigtige til lige netop mig med mine skavanker. Det, der er simpelt for mange, er bestemt ikke altid simpelt for en gigtpatient – det er med garanti. Der er mange typer gigt, der er mange lemmer og organer, der kan rammes, som hver især kan modvirkes med en forskellig træning fra smertesituation til smertesituation. Det tager tid at lige finde det rigtige program/øvelser og eftersom at gigtpatienter kan have ondt i forskellige led fra dag til dag, så skal man være indstillet på, at den træning man havde planlagt, nok skal kunne varieres efter smertens placering.

Men hjælper det på alle?

Jeg træner gigtpatienter med forskellige former for gigt, folk med fibromyalgi og nerveskadesmerter. Alle sammen med en overraskende positiv effekt. Det er så enormt givende at få en mail eller sms hvorpå der står, at vedkommende kan føle en mærkbar forskel i hverdagen. 🙂 Så jeg oplever, både på klienter og mig selv naturligvis, at træningen har en kæmpe betydning for smerteniveauet i hverdagen. Det smerteniveau, som bliver en del af hverdagen for hver 8 Dansker, som slås med gigt af en art. Nogle af de nok mere udbredte er bl.a. slidegigt, leddegigt og psoriasisgigt. Og lige netop slidegigt (artrose) forbinder mange folk jo med, at deres led er ”slidt ned”, dette er dog langt fra altid tilfældet. Selvfølgeligt kan et liv med fysisk hårdt arbejde sætte sit præg, men ellers er der andre faktorer der spiller ind som f.eks. arv, overvægt og skader tidligere i livet. Men fakta er, at brusk og væv omkring leddene slides ned, hvilket medfører smerte. Men også her gælder samme spilleregler, som jeg tidligere beskrev ang. at bygge muskelmasse op, således at de beskadigelige led får mere støtte.

 

Jeg vil lige slutte af med den lille undersøgelse, som ligeledes bekræfter at træningen i allerhøjeste grad har sin berettigelse i en hverdag med smerter. 😉

Slagteriarbejdere tilfældigt inddelt i to grupper.

66 slagteriarbejdere med kroniske smerter i skuldre, arme og hænder samt andre former for arbejdsbesvær blev inddelt i to grupper:
1. Den ene gruppe trænede styrketræning specifikt for musklerne i arme og hænder i 10 minutter 3 gange om ugen i 10 uger i arbejdstiden på arbejdspladsen.
2. Den anden gruppe fik en traditionel praktisk ergonomisk indsats i starten af de 10 uger.
Indsatsen, der var udarbejdet på baggrund af en analyse af hver medarbejders jobfunktion, bestod af ergonomisk instruktion i arbejdsstillinger og korrekt brug af arbejdsredskaber. Denne gruppe indgik i studiet som aktiv kontrolgruppe.

Styrketræning mindskede smerterne markant.

Resultaterne af undersøgelsen viste at:
– Kroniske smerter i skuldre, arme og hænder faldt markant hos slagteriarbejderne i styrketræningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.
– Halvdelen af slagteriarbejderne i styrketræningsgruppen fik mindsket deres smerter med mindst 50 %
– Styrketræningen mindskede slagteriarbejdernes arbejdsbesvær og forbedrede deres muskelstyrke, sammenlignet med kontrolgruppen.

Link til undersøgelsen.
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/publikationer/videnskabelige%20artikler/videnskabelig%20artikel?publicationId=20481



Fra Koma patient til Danmarksmesterskabet i bodybuilding!





Hvordan rejser man sig fra, på et splitsekund at have fået ødelagt mange lemmer og organer i sin krop, til at stille op i en ekstremsport som bodybuilding?? Well – spænd selen Boys And Girls. Her kommer Michaels vanvittige, men ikke mindst inspirerende historie 😉

Ulykken.

Den 5. januar 2002 blev en dag, der vendte op og ned på Michaels liv, da han kørte galt i sin bil. Uheldet var så voldsomt, at bilen vitterlig blev revet over i to dele. At dømme ud fra billedet af hans bil, kan man jo godt sige, at hvis Michael var en kat, så havde han satme fyret alle 9 liv af på én gang + evt. div. bonusliv! Men heldigvis var det kun bilen, der afgik ved døden den dag 😉 Det kommer jo nok ikke som den største overraskelse, at Michael, som sad i denne bil, kom slemt til skade – ALVORLIG til skade vel at mærke. Altså ventede der Michael en lang sygeperiode med uendelige operationer og gener på grund af skader, inden han kunne se frem til en helt ny hverdag fremover.

Først lå Michael som multitraumepatient i 39 dage, hvoraf de først 9 dage var i kunstig koma med respirator, da begge lunger var klappet sammen. I dette tidsrum tabte han sig 22kg. Han kunne naturligvis ikke bevæge sig, og alting var forbundet med smerte, selv det at spise, hvilket kun bestod af flydende kost, da hele munden var snøret sammen med ståltråd.

Dette var dog kun en lille del af Michaels behandlingsperiode. Hvis vi lige skal gennemgå hans cv af skader, så man kan få et indblik i, hvad han stod over for fremadrettet. Noget af hovednerverne i venstre arm blev revet over, så følesansen i lillefingeren er væk, mens funktionen i hele hånden heller ikke er eksisterende. Højre overarm brækkede helt over, så han fik sat marvsøm samt 2 skruer ind i overarmen. Efter kontrol med venstre hånd og et utal af undersøgelser gennem 2 år, blev det besluttet at gøre håndledet delvis stift, samt prøve at lave en manuel gribefunktion. Der blev opereret 2 gange i håndledet over nogle måneder, samt en operation i højre skulder og overarm for at få marvsøm og skruer ud igen.

Brystbenet brækkede 2 steder, hvor venstre brystmuskel blev revet midt over, og derfor er denne ikkeeksisterende i dag. Hovedet pådrog sig også alvorlige skader. Overkæben brækkede 2 steder og der blev sat en metalplade ind under begge øjne. Ganen flækkede, 2 tænder blev slået ud mens alle tænderne i overmunden og 5 tænder i undermunden knækkede. Alt dette betød, at Michael måtte tilbringe 2×1 time om ugen i ca. 11 måneder, for at få tænderne bygget op igen. Der måtte 2 operationer til i munden for at få bygget det knoglestruktur op, som blev revet af sammen med de to tænder han fik slået ud. Derefter blev der opereret 2 implantater i, så der kunne komme kroner på. Alt i alt fik Michael lavet tænder for 160.000 kr., hvilket nok fortæller lidt om omfanget af skaderne i munden alene.

Hjernen undgik desværre heller ikke varige mén, da Michael pådrog sig en hjerneblødning, der har gjort, at han den dag i dag ikke kan tåle stress og høje lyde som f.eks. en vinkelsliber, børneskrig/gråd, mens den også har ramt hans korttidshukommelse.

Benene blev i den grad også medtaget. Bækkenet brækkede 2 steder. Højre ben brækkede, han pådrog sig åbent skinnebensbrud på venstre ben, der gjorde, at han måtte gå med Hofmansapparatur de første 5 måneder. For dem, der ikke ved hvad dette er, så er det et apparatur, som monteres udvendig på benet med en skinne, hvorfra der i Michaels tilfælde gik 6 lange skruer fra skinnen og ind i skinnebenet, som derved holdes stabilt, så knoglen kunne gro sammen. Dette bevirkede der dagligt kom en sygeplejerske, som pillede sår væk omkring skruerne og rensede sårene.

12020597_10153595234503374_2031117808_o

Efter ca. 3 år var Michael færdigbehandlet på sygehuset. Og det kræver nok ikke verdens største lommeregner til at regne ud, at han stod med en hverdag vendt på hovedet, kontra den han kendte. Samtidig med dette skulle der nu en omfattende genoptræning til.

 

Kampen mod det offentlige.

Resultaterne af genoptræningen på sygehuset var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Michaels ulykkesforsikring betalte desuden for genoptræning ved en fysioterapeut i ca. 6 måneder, hvilket heller ikke gav de resultater der var håbet. Sideløbende skulle Michael også se, om han kunne få en fod ind på arbejdsmarkedet igen. Fra starten blev der kæmpet mod kommunen og han blev flyttet rundt, fra den ene rådgiver til den anden og fra den ene ydelse til den anden. Noget der i sig selv er yderst frustrerende, demotiverende og nedværdigende når man er vant til at kunne forsørge sig selv. Det blev da også til flere jobsøgningskurser, mens han stadig var syg og ikke rigtig kunne noget som helst. Til sidst blev det til et 6 måneders forløb på hjerneskadecentret i Odense, for folk med sene hjerneskader. Der blev Michael med egne ord ”pillet fuldstændig fra hindanden” med div. tests osv. der gjorde, at han gik i seng, når han kom hjem og sov flere timer, bare for at kunne være til. Igen noget der er voldsom demotiverende og ydmygende, når man prøver at få en hverdag til at hænge sammen med familie og venner. Det endte med en arbejdsprøvning ved Ftz reservedels lager, hvor han skulle være 3 timer hver dag. På dette tidspunkt gik det helt galt med hovedet, Michael kunne ikke fungere når han kom hjem og sov stort set 3-4 timer hver dag efter han havde været afsted. Hverdagen bød på konstant migræne og han havde det mildt sagt af helvede til. Michaels kone (Kitt) sagde på et tidspunkt, at hun faktisk fik mere ud af og snakke til døren, end til ham i denne periode. Efterfølgende blev han sat ned til 1,5 time dagligt, men resultatet var det samme. Efter ca. halvanden måned yderligere, blev arbejdsprøvningen endelig stoppet. Da forløbet på hjerneskadecentret stoppede efter de 6 måneder, blev Michael indstillet til en førtidspension, da de konstaterede, at han slet ikke kunne tåle stress samt høje lyde. Desuden var funktionaliteten i venstre arm jo ikke eksisterende. Alt i alt tog det ca. 6 år for Michael at blive afklaret af kommunen. I samme periode har han haft 2 forløb ved en psykolog, da det hele har været enormt svært på den psykiske del og han dermed har haft 2 depressioner.

 

Kampen på hjemmebanen og mod sig selv.

Det første år efter ulykken lavede Michael næsten ikke andet end at ligge på sofaen og være sur og ked af det. Han kunne ikke rigtig få ind i hovedet, hvorfor det lige var ham det skulle gå ud over og lå som oftest og tænkte, hvorfor kunne det ikke bare have været helt slut i ulykken? Det var hans overbevisning, at det ville have været bedre for alle parter. Som Michael beskriver det, så var han virkelig helt ude at skide rent psykisk. Michael tager da også i den grad hatten af, for at sin kone blev ved hans side og kunne holde ham ud gennem det hele.

Efter ca. et år, var det som om han en dag vågnede og havde fået en åbenbaring af en slags. Han havde langt om længe indset, at der ikke var noget, der blev bedre af at ligge og have ondt af sig selv og rende rundt og være sur og tvær. Så de købte en lille hundehvalp (Sikka), så han havde lidt at tage sig til. Efterfølgende begyndte han til træning med det lille kræ. Der fandt han ud af, at det var faktisk noget han var skide god til. Så han begyndte at gå til lydighedskonkurrencer og blev helt bidt af det. Efter dette gik det kun fremad med udviklingen og han havde ligesom fået troen på det hele tilbage igen. 🙂

En af Michaels anden store interesser har altid været biler, herunder ikke mindst musik og god lyd i biler. Så ca. et halvt år efter uheldet, fik han anskaffet sig en bil og begyndte stille og rolig at bygge lydanlæg i denne i det tempo og omfang kroppen kunne være med til. Selvom han ikke kunne køre bil endnu, så gav det stadig mening i livet, at kunne bruge hænderne på trods af kroppen bestemte tempoet, men viljen var der!

Hvis nogle tænker, hvor jeg kender Michael fra, så var det i denne forbindelse, at jeg lærte ham at kende, da vi sidst på året i 2002 begge to deltog i en konkurrence for lyd og design i biler. Da vi begge nåede til Danmarksmesterskabet i samme klasse, så blev der naturligvis sparket dæk udvekslet div. sørøver historier 😉
Men for Michael viste dette jo blot, at hvor der er en vilje, er der en vej, selvom man er fysisk begrænset. Et par år senere, hvor Michael kunne køre bil, deltog han igen, og denne gang strøg han helt til tops, så han nu kunne han kalde sig Danmarksmester i sin klasse. Igen, viljen har aldrig fejlet noget 😉
Men siden da har jeg haft kontakt til Michael og fulgt hans nye kærlighed, nemlig træningen og til sidst drømmen om at komme på en scene…

Da hans kone ventede deres søn Oliver, besluttede han sig for at stoppe med at ryge. Hvilket han også gjorde, men da Michael (ligesom så mange andre) har en sød tand, så tog han 13 kg på indenfor ret kort tid. Dette gjorde, at han valgte at starte i et lille lokalt fitnesscenter og begyndte at træne lidt cardio og lidt styrketræning, som medførte at han begyndte at tabe sig stille og roligt. Styrketræning med arme og hænder kunne han ikke rigtig af gode grunde, da venstre hånd jo var lam. Han blev anbefalet, at tale med en bandagist omkring at få lavet et hjælpemiddel til træningen. Efter noget tids tanker om hvordan det måske kunne gøres, tog han kontakt til bandagisten. Sammen udviklede de en strop, som han kunne binde sin venstre hånd fast med. Efter lang tids forsøg og tilvænning, kunne han næsten træne det hele med denne.
Som altid i starten er fremskridt gode, men ca. 2 ½ år stod det hele lidt stampe. Så Michael tog kontakt til en personlig træner ved navn Brian Vestergård Nielsen, som han var oppe og have en samtale med. Mens de sad og talte spurgte Brian, hvad målet var. Var det at stille op til konkurrence, eller var det for Michaels egen skyld for at komme bedre i form? Michael udbrød med det samme, at det var for hans egen skyld, da han jo ligesom rendte rundt med en ret dårlig arm, der gjorde, at han jo ikke kunne stille op. Brian smilede bare og spurgte – ”Hvorfor kan du ikke det? Det er da set før i udlandet, hvor der jo faktisk er en klasse for folk der sidder i kørestol.” Men de lod den ligge der, hvorefter Michael havde et forløb ved Brian på ca. 3 måneder. Brian lærte ham meget og de fik også nogle gode fremskridt. Michael gik det næste års tid og spekulerede over hvad Brian havde sagt. Han besluttede sig dernæst for at lave lidt research. Det mundede ud i, at han tog beslutningen om, at han ville prøve at stille op. Så han trænede og trænede helt vildt, men der skete ikke nok. Han tog fat i en træner i Odense, som synes, at det kunne være et fedt projekt at gå ind i. Således begyndte de at få styr på kosten. Fremskridtene begyndte da også hurtigt at vise sig i form af, at Michael tog en del muskelmasse på. 🙂

12021759_10153595234653374_2098062384_n

 

En ny vej på rejsen.

Bedst som træning og kost bare kørte derud af, blev træneren syg, hvorefter Michael kørte videre alene. Men det havde han desværre ikke nok erfaring til endnu så det begyndte at skride for ham. Altså tog han fat i en ny træner, som også er hans nuværende, nemlig Klaus Ladegård. Michael købte et konkurrenceforløb og startede i det super fede Old School Bodybuildingscenter i Odense. Et lækkert sted med den rigtige ånd hvor alle kan føle sig velkomne.

Så nu stod den på en skarp personlig kostplan, som blev reguleret hver uge, og et trænings program med styrketræning 6 gange ugentligt, samt tilsvarende cardiotræning og en masse poseringstræning. Efter endt forløb, stod Michael endelig på scenen til debutantstævnet i Classic Bodybuilding -180 senior, som den første handicappede atlet i Danmark nogensinde til at konkurrere på samme vilkår som andre. Han stod i den vildeste form han nogensinde havde været i. Klaus var med ham hele vejen og troede på ham. De sidste par dage op til stævnet oplevede Michael, at kroppen ændrede sig markant. Selv efter 4 timer kunne han se tydelig forskel på musklerne og formen, efterhånden som væsken røg af ham. Michael kan berette, at det var helt ekstremt at opleve på sin krop. For ikke at beskrive den følelse han havde, da han stod inde på scenen og kunne høre folk heppe og råbe hans navn samtidig med, at han skulle give alt hvad han havde i sig. Det kan måske se let ud, at skulle stå at posere, men hver en enkelt muskel i kroppen skal spændes og holdes, så det hele hænger sammen i en stor helhed. Tro mig, dette er bestemt ikke noget man ”bare” gør 😉

12032597_10153595234973374_2112501928_n

Det kan ikke beskrives med ord. Michael har fået så mange rosende ord og skulderklap, samt folk har fortalt hvor dyb respekt de har for det han har gjort, hvilket gjorde at han simpelthen blev så glad og rørt efter dette. Endnu en sejr var opnået og Michael er hamrende godt tilfreds og pavestolt af sin rejse indtil videre.

Efter en snak med overdommeren Frederik Bådstorp, fik Michael at vide, at der nok var 20-30 stykker, som havde kontaktet Frederik for at høre om hvordan og hvorledes man kan stille op når man nu havde et handicap. Alle var blevet opfordret til at stille op, men der har ikke været nogen til at tage springet før Michael gjorde det. Michael håber og synes det kunne være fedt, hvis han kunne inspirere andre til at gøre det samme som ham og trodse den udfordring, at man har noget at slås med som andre ikke har. Så han håber, at der på sigt kan blive fokus på behovet for en klasse hvor folk med et handicap passer ind, således de ikke mister point pga. af deres handicap.

collage_20150924214952776_20150924215002087

Michael er gået videre til finalen og er i skrivende stund ved at optimere kroppen endnu mere til det skrappe felt han er oppe imod. Han kan berette, at det bestemt ikke er sidste gang, han prøver at stille op. Så nu skal han i gang med at søge sponsorater og økonomisk støtte til at holde drømmen kørende, da det er en ret dyr hobby, der kan svær at dyrke på en førtidspension.

11999956_10153595235283374_1878957372_n

Jeg vil lige understrege, at selvom jeg er personlig træner, så har jeg INTET med Michaels resultat at gøre! Denne kamp og fortjeneste ligger udelukkende hos Michael og hans træner Klaus 😉 Jeg har blot været med på sidelinjen og heppet med og ladet mig inspirere. For at hjælpe til, har jeg valgt at hjælpe Michael med at skrive denne historie og gøre mit til at få den ud i landet 😉 Men jeg håber, at med denne artikel, I har fået et lille indblik i, hvad der er muligt, hvis man har en drøm og en helvedes stor portion vilje til at kæmpe for noget, der til tider kan virke umuligt. En anden spiller der har meldt sig på banen til at hjælpe, er Total Bodyzone i Odense, der har sponsoreret Michael med behandlinger op de indledende runder til DM.

Skulle der side nogle derude, der ligesom mig føler sig inspireret og vil give Michael et skulderklap med på vejen, så skal du være mere end velkommen til at dele hans historie. Desto længere vi kan nå ud, desto bedre. Det kunne jo være, at nogle sponsorer også lader sig inspirere til at bakke op om Michaels drøm, nemlig at stille op til endnu flere konkurrencer. I så fald skal I være mere end velkomne til at kontakte Michael eller fange mig, så skal jeg nok ”viderestille” jer 😉

Herfra skal det i hvert fald lyde alt muligt held og lykke til Michael. Det har været en fornøjelse, at være med på sidelinjen og følge din kamp. Jeg er dybt imponeret over det du har opnået. Du kan kun være en inspiration for mange… 😉



Workshop i Squat, bænkpres & dødløft.

I weekenden var jeg en tur i Randers for at deltage i en workshop om squat, bænkpres og dødløft.
Kurset blev afholdt af Jacob Beermann, der arbejder som personlig træner og er på det Danske landshold i styrkeløft 3-kamp (Squat, bænkpres og dødløft). Jacob er bosat i Norge da han træner med det Norske landshold i styrkeløft. Endvidere er Jacob manden bag Maxer.dk. En side, jeg har fulgt i mange år, grundet dens mere dybbegående indsigt i træning og kost. På siden kan jeg få stillet meget af mit nørderi behov i fysiologi- og anatomiverdenen, også en mulighed for andre, der har de samme skøre tendenser som jeg 😉 Men i hvert fald en hjemmeside, man skal holde øje med, da der postes mange lærerige artikler baseret på videnskabelig og forskningsmæssige grundlag derinde.

På trods af at have passeret 8 tornadoer i et endeløs inferno af skybrud og nærmest en lang kø hele vejen fra Vejle til Randers, lykkedes det da mig at lande ved A.K. Frem, en klub hvor styrkeløft, brydning og MMA/Wrestling har til huse. Jeg var da heldigvis ikke den eneste, der var blevet drillet af det danske sommervejr, men efter et stykke tid, var alle mand samlet. Vi var ca. 13-14 stykker samlet, deriblandt skolekammerater, venner og kollegaer, så ganske fornøjeligt for Buhl her 😉

Men ellers startede dagen deroppe med lidt sørøverhistorier, hvorefter vi gik over og legede med de forskellige former for dynamisk opvarmning, som Jacob også bruger. Lige noget for mig, da min mobilitet kunne presses lidt på den fede måde her. Og der gik da heller ikke lang tid, før man kunne høre på deltagerne at pulsen kom derop af, lige præcis som opvarmning gerne må være i min verden 😉

Derefter gik vi i krig med de 3 store basisøvelser. Og fælles for dem alle, var jo selvfølgelig individuel teknik, for Jacob gør meget ud af at fortælle folk, at vi mennesker ikke er genetisk ens, og derved bliver biomekanikken fra person til person alt andet end det samme.
En god lille pointe Jacob nævnte i forbindelse med at vi ikke alle er ens – langtfra. ”Jagt ikke perfektion, jagt forbedring”. Med dette i baghovedet, skal der jo tænkes som tidligere nævnt, at vi bestemt ikke er genetisk ens. Vi har alle vores forskellige sammensætninger i anatomien, vi har skader og andre små finurligheder, der gør at vores bevægemønster ikke er ens.
Igen, lige noget for mig som har mange begrænsninger p.g.a min sydom, hvor jeg har en naturlig grænse m.h.t bevægelighed og vægt.

 

  1. SQUAT.
    Dette er jo for mange ”kongeøvelsen”, da den rammer så mange muskler på én gang. Også en øvelse, der tager sin tid at mestre, grundet de flere ting man skal være opmærksom på, så her blev der nørdet lidt ekstra 😉
    Udgangspunktet var de 3 S’er (Stand, Stangplacering & Startbevægelse). Altså hvor bred står du, lægger stangen høj eller lav og starter du med at bøje hofte eller knæ. ALT sammen meget individuelt fra person til person. Man ser desværre stadig trænere, som bare siger noget så simpelt som… Stå med fødderne lidt bredere end hoftebredde og så squatter vi ellers. Seriøst – som træner… WTF! Det gør man bare ikke. Læs mere om hvorfor, i det tidligere indlæg jeg linkede til 😉
    Ellers var vi inde omkring:
    – Stangens bane. Lodret op og ned.
    – Hold hovedet neutralt.
    – Knæ i samme retning som fødderne.
    – Undgå at knæerne vandrer indad, men sørg for at sprede dem, således åbner du mere op i hoften med mulighed for at squatte dybere. Har du problemer med dette, kan du evt. øve med en elastik fra det ene ben til det andet (monteres lige under knæet). Dette skal du så kunne holde stramt under hele squattet.
    – Albuerne under stangen.
    – Skyd brystet frem/op.
    – Undgå at runde i ryggen.
    – Vi legede også lidt med Boxsquat hvor man deler sit squat op i to, således at man får ekstra kraftudvikling i bunden, undgår strækrefleks og holder ekstra fokus på opspændet.
    – Træk ned i stangen for at få et stærkt opspænd i ryggen via din brede rygmuskel (Latissimus Dorsi) samtidig med at du presser ud med knæerne, således bliver din ryg mere stabil mod vridninger, da du danner et kryds på ryggen med de opspændte muskler.
    – Hvis man holder et tæt greb, kan dette give mulighed for et mere kraftfuldt opspænd (dette kræver dog en hvis smidighed i skulderleddet).
    Der findes naturligvis også nogle rigtig gode støtteøvelser til at bygge sin squatteknik op. Disse kommer der et indlæg om på senere tidspunkt 😉

Squat

 

  1. BÆNKPRES.
    Derefter gik vi over til bænkpres, hvor vi igen havde mulighed for at blive afprøvet og rettet til med div. forbedringer, vi alle kunne have.
    Men nogle fokuspunkter vi var inde på, var bla:
    – Stangens bane. Skrå ned, skrå op.
    – Albuer under stangen.
    – Klemme hårdt omkring stangen. Således undgår du at dit håndled ikke ”knækker” under belastning og du får også et godt spænd i underarmene.
    – Skulder tilbage og ned således du får et godt opspænd i ryggen.
    – Smalt greb som giver mere fokus på triceps / Bredt greb med mere aktivering af Latissimus Dorsi.
    – Presse benene i jorden, således du aktiverer dine ballemuskler og samtidig med at brystet er fremme, i form af at skulderbladene er tilbage og nede, så har du ligesom ved squat et stabilt kryds i ryggen for at stabilisere kroppen.
    – Eksplosivt tryk – Altså du presser stangen op, så hårdt du overhovedet kan. Således legede vi med vores type 2 muskelfibre, altså de hurtige/eksplosive. Et fænomen der også kaldes intramuskulær koordination, der omhandler de neurale tilpasninger, som foregår mellem musklerne og nervesystemet. Her snakker vi om flere områder, som forbedres når man styrketræner. Bl.a. fokuseres på følgende: MU-rekruttering, Rate coding, synkronisering og antagonistisk træning. Noget jeg kommer ind på en anden god gang 😉

Bænkpress

 

  1. DØDLØFT.
    Sidste punkt på menuen var dødløft, hvor vi legede med konventionel og sumo dødløft, som har følgende punkter der er værd at lære:
    Konventionel dødløft.
    – Stangens bane. Lodret op og ned.
    – Skuldre ud over stangen.
    – Fødder placeres med ca. hoftebredde, hvor fødderne peger en lille smule udad.
    – Skinnebenet placeres ca. 5 cm fra stangen.
    – Placér hænderne på stangen, så de ikke kører op af benet, når du løfter. Ej heller ikke så smalt at du skubber knæerne sammen.
    – Hold ryggen ret.
    – Hold vægten på hælene og når du løfter, så forestil dig, at du presser igennem gulvet med fødderne i stedet for at have for meget fokus på at trække i stangen.
    – Undgå at starte med at strække knæerne ud, da dette lægger alt arbejdet om i ryggen.
    – Når du løfter, så begynder du først at spænde ballerne og skyde hoften frem, når stangen er nået forbi knæerne. Når du gør dette, så undgå at overekstendere i ryggen, altså bøje ryggen bagover, da du derved sætter et unødigt stress på dine ryghvirvler, for ikke at tale om den motorvej af nervebaner der går deromme. Dem skal vi naturligvis ikke skade. Dette ses ofte, og mange tror, at det er den rigtige måde at afslutte på. Det er det ikke!

Dødløft

Sumo dødløft.
– Stangens bane. Lodret op og ned.
– Skuldre lige over stangen.
– Hovedet i neutral stilling.
– Greb på stangen skal være omkring skulderbredde, således at armene hænger lodret ned.
– Bred fodstilling, som et storbredt A eller korthus. Start dog ikke så bredt som du kan stå, men arbejd dig længere og længere ud af, desto mere erfaring du får. Vi skal have teknikken med.
– Fødderne peger udad (samme retning som dine knæ).
– Skinneben 1-2 cm. Ind til stangen. Åbne hoften og holde ryggen ret. Gør man ikke dette og stangen er for langt fremme, så flyttes vægten ud på tæerne, hvilket vi IKKE ønsker. Hvis hoften ikke er nok åben, og knæerne peger indad, så banker du stangen ind i knæerne på vej opad.
– Som i konventionel dødløft, så begynder du først at spænde ballerne og skyde hoften frem, når stangen er nået forbi knæerne af samme grunde som i konventionel dødløft.
– Hold vægten på hælene og når du løfter, så forestil dig, at du presser igennem gulvet med fødderne i stedet for at have for meget fokus på at trække i stangen. Samtidig med du presser igennem gulvet, så presser du også ud af mod siden med fødderne, så du får den åbne hofte.

Sumo dødløft

 

Dette var så en lille opsummering på hvad vi var igennem. Foruden dette så var vi flere gange lidt dybere i anatomiens verden samt fysiologi, smerter osv. Jacob har en meget bred erfaring på mange punkter, mht. hvad der sker inde i kroppen m.h.t smerter. Noget både jeg og de andre på holdet benyttede os af, med de mange forskellige spørgsmål der blev stillet til Jacob.
Hvis i vil se mere til disse øvelser, så er billederne fra Jacobs side hvor han også gennemgår disse øvelse.
Så alt i alt stor ros til Jacob for hans enorme viden og rigtig lærerige og humoristiske måde at ”tegne og fortælle” på, således alle kunne være med.
Næste stop for mit vedkommende, bliver når Jacob afholder kursus om smerte og styrketræning – lige min boldgade, naturligvis.
Thumbs up til Hr. Beermann for et absolut anbefalelsesværdigt kursus 😉