Hvordan kan du?

Jeg er ofte blevet stillet spørgsmål omkring, hvordan jeg klarer mig igennem hverdagen både fysisk og psykisk. Mange kan ikke rigtig kan få hverdagen til at hænge sammen med en kronisk smertesygdom, som sætter mange begrænsninger i løbet af dagen.
Well – For mit vedkommende har meget af det en del med stædighed at gøre 😉 I de16 år jeg har haft min gigt sygdom, har der uden tvivl været utallige op- og nedture både på det fysiske og det psykiske plan. Men som det gamle udtryk siger – Ukrudt forgår ikke så let. Så jeg har altid haft store idéer og planer. Mange er kommet ud i livet og mange er ikke, men jeg har altid haft drømme og idéer til at holde gejsten oppe i trælse tider 😉

Nå – tilbage til det med spørgsmålene. Der kommer ofte spørgsmål, som kunne lyde hen af -Hvordan kan du lave alt det på dit hus, eller hvordan kan du bygge biler, træne osv? Jo ser du, det kan jeg med en hulens masse hjælp! Dertil tid og tålmodighed. Fordi udadtil ser det jo smertefrit og legende let ud, hvis jeg f.eks får bygget mig en lille garage eller lavet en del på en bil. Jovist kommer jeg da i mål med det meste. Det folk ikke ser er, at for det første tager det måske 2, 3 eller 5 gange så lang tid, som det kan laves med en velfungerende krop, for det andet ser folk (foruden min kæreste) jo ikke bagsiden af medaljen, når kroppen kommer med en regning til mig i form af efterfølgende dage med hævede led eller være temmelig energiforladt, da mit batteri på ingen måder er, som det har været. Men jeg har da vænnet mig til, at ting tager tid nu.
Men det som folk heller ikke altid lige ser, er hjælpen og støtten jeg får fra de nærmeste. Den hjælp har ofte gjort, at jeg ikke har givet op undervejs. Her er de største grunde til, at jeg har kunnet og kan det jeg gør.

Mine forældre, bror og søster har altid været der for mig. Det skal siges, at min mor har haft selvsamme gigtsygdom det halve af hendes liv, så min far og søskende har jo været ”i træning”.

Min mor har været meget fysisk begrænset igennem meget af hendes liv, men hun har altid stillet op med et positiv sind (trods hun selv har kæmpet en kamp), et lyttende øre og kommet med mange gode råd til, hvordan jeg har kunnet tackle dagen, når der evt. har været udbrud i sygdommen. Og jeg har naturligvis altid kunne komme til hende med spørgsmål – En fantastisk hjælp jeg ikke kunne være foruden.
Min far har altid været ”the go to man”, når jeg har haft brug for en til at gå til hånde. Jeg kan ikke takke ham nok, for alle de gange han har knoklet på med mit hus, kørt med trailer osv. For ikke at nævne, da jeg fik så stærk medicin, at jeg ikke måtte køre. Han kom trofast og kørte for mig, hvis der skulle handles ind eller hvis jeg bare skulle ud. Han har i den grad også været i træning, da han jo de sidste 40 år har set hvad sygdommen har gjort ved min mor. Så også der en ubeskrivelig hjælp.

Mine søskende som er hhv 10 og 13 år ældre end mig. De har jo været tæt på min mor, da hendes sygdom tog fart, så har jo nok set mere end jeg kan huske, da jeg jo er den lille efternøler 😉 Men de har ligesom mine forældre altid været der også både til en sludder og gå til hånde hvis behovet har været der. Og de har været forstående for, hvad der kan kæmpes med i en hverdag fuld af begrænsninger. Der kan måske godt gå tider, hvor vi ikke ses så meget, men jeg har altid kunne komme forbi og læsse af, hvis behovet har været der.
Når vi er ved familien, så har jeg også en jævnaldrende nevø (Ja jeg blev onkel som 4 årig – Ta den), som har været en kæmpe hjælp med det håndværksmæssige ved mit hus. Uden ham havde jeg ikke fået realiseret rigtig mange planer – tak for det 😉 Og ellers tak til min nærmeste familie. Jeg kunne skrive utrolig meget omkring deres hjælp op gennem livet!

Og så er der jo også venner og veninder. Det er ligesom med min familie -nogle er pisse gode til at lytte, andre kan gå til hånde, ja enkelte gør bestemt begge dele. I er godt nok en stor del af grunden til, at min hverdag kan være lidt nemmere at tackle.

En god veninde gennem de sidste 12 år har altid været der igennem tykt og tyndt, altid stillet op, lyttet og kommet med gode råd. Hun har været der igennem den sværeste tid af sygdommen. Nærmest midt om natten, hvis behovet var der. Taget sig tid til at lytte eller taget mig med på køretur eller ud og få et bid brød, hvis hun kunne se, at jeg trængte til at komme væk. – faktisk helt uden jeg behøves at sige noget. Jeg havde nogle rigtige trælse sygdomsudbrud i en tid hvor jeg var alene. Alle folk ved jo nok, hvor stor en hjælp det kan være, at have en fortrolig at kunne læsse af hos, og det var hun. Nok den eneste person i en møj svær tid, som bare kunne læse mig, uden jeg behøvede at åbne munden 😉 Har man gået med noget kronisk i mange år, så ved man også hvor ubeskriveligt rart det er, at have en fortrolig i situationer hvor man havde lyst til at give op, fordi kroppen konstant kunne være på tværs. En sand guldklump af en støtte.

Mange venner har jeg altid kunne trække på med hjælp til biler som jo er en af mine store hobbyer. Blot til info så skal det nævnes, at jeg har to næsten helt stive håndled, så nogle gange kan det være den mindste lille dumme detalje, som kan sætte en stopper for, når jeg skruer i bil. Sidder der feks. en lille møtrik et lidt kringlet sted, som kræver, at man kan bøje sit håndled, ja så er jeg ”lost”, hvis jeg ikke kan kringle et stykke værktøj ind til den! Og det kan vitterlig pisse en godt og grundig af -sagt ligeud, når sådan en lille ting kan stoppe det hele. Meget frustrerende også i øvrigt. Men jeg har mange venner, som stiller op hvis lokummet brænder. I er en kæmpe hjælp skal jeg hilse og sige.

En god kammerat har også været en blanding af både hjælp til biler, men i den grad også til mit hus. De utallige timers hjælp (nok dage) kan slet ikke beskrives, hvad det har af betydning for, at mine planer/drømme er blevet til virkelighed.
En anden god kammerat var bestemt en fantastisk højre hånd, da sygdommen gik amok under en tid som selvstændig. Jeg pressede nok også kroppen til det yderste med sådan en sygdom og så var selvstændig med voldsomme mange arbejdstimer nok ikke verdens fedeste cocktail. Men han trak i den grad sin del af slæbet – sikken en hjælp 😉

Så nogle gange føler jeg nærmest, at jeg aldrig kan give tilbage i det omfang, at jeg modtager. Men håber at alle ved, at jeg til enhver tid vil stille op med det jeg kan tilbyde af hjælp 

Men den største hjælp og støtte jeg ubetinget har, er naturligvis min kæreste, som jeg har haft gennem de sidste små 3 år. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, hun har givet og ikke mindst giver. Hun har en travl hverdag, men finder altid tiden til mig, hvis behovet er der, hvad enten det er at lytte eller hjælpe med noget fysisk.
Hun kom ind i mit liv i et tidspunkt, hvor sygdommen var ”neutral”. Siden da har der været gode tider, men der har i den grad også været nogle seriøse bump på vejen.
Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle finde en, som har taget sig så meget tid til at sætte sig ind i, hvilken sygdom det er, at jeg kæmper med. Blot en ting som at lave masser af sund mad til mig som er godt for min sygdom, men også tager med til foredrag, finder artikler og viden som hun selv læser og sender til mig.
Rigtig mange ser jo ikke mig + sygdom til dagligt, da jeg aldrig har været eller bliver en, som udadtil hyler op over, hvis jeg har haft det skidt. Og har jeg det skidt, ja så holder jeg mig jo for det meste hjemme.
Men hun er jo vant til at gå op af mig 24/7 og ser de dage, hvor kroppen på ingen punkter er medgørlig og hvor jeg ikke kommer uden for en dør. Jeg tager hatten af for at gå ind i sådan et forhold, for jeg ved udmærket, at jeg kan være en mundfuld, når jeg har ondt og går lidt ved siden af mig selv og ikke siger ret meget. Det er ikke altid jeg tænker over det, men går blot i min egen lille verden og siger ikke meget og er lidt (eller til tider meget) fjern. Egentlig ikke altid direkte pga. smerterne, men pga. jeg prøver at lede tankerne væk fra dem. Så det kan godt være, at jeg i mine tanker er ved at renovere en bil eller bygger på huset eller noget helt andet, som gør at jeg måske ikke lige er helt nede på jorden, men tåger lidt rundt i min egen verden. Dog prøver jeg at fortælle mere og mere, omkring hvad jeg går og tænker over. Jeg har jo blot været vant til at gå alene med det. Nu skal jeg lige huske, at dele det med min kæreste og bonussøn som også lever i hjemmet. 😉
Men heldigvis har hun da lært at læse mig og kan se når jeg har ondt. Det fandens med denne sygdom er jo, at jeg kan gå i seng, hvor jeg føler, at jeg kan nedlægge hele verdenen to gange og ævler løs om alverdens planer, og den næste morgen står man op til et inferno af smerter eller hævede led. Og så skal jeg hilse og sige, at så er man ikke just meget snaksagelig, når det hele lige har kørt på skinner og pludselig kører man ind i en væg med 300 km/t.
Men det er virkelig dejligt, at have en så tæt på i sin hverdag, som sætter sig så meget ind i en anden persons sygdom. For ikke at tale om de kampe hun har været med til at tage mod div. offentlige instanser, som jeg til tider danser med grundet sygdommen. Hun stiller altid op hvad enten det hedder sygehusbesøg, speciallæger eller noget i forbindelse med kommunen. Og kræver det, at hun skulle tage fri eller flytte på arbejdsplanen, så er det også blevet gjort.
En anden ting er jo også det psykiske, for det går man bestemt ikke urørt forbi med den sygdom. Blot sygdommen i sig selv, bivirkningerne og den manglende energi kan sætte nogle rigtig øv tanker igen i hovedet på en. Men også der har jeg altid en skulder, som jeg kan læsse af på.
Men alt i alt er hun jo den person, der i min hverdag giver mig ro og overskud, da hun i den grad tager sin del af slæbet. Igen prøver jeg naturligvis at give tilbage med det jeg kan, med den tid det nu en gang tager. Men det betyder jo naturligvis meget, at hun jo f.eks. hjælper så meget til med huslige pligter, som gør at jeg måske kan finde mere tid til det, som er med til at gøre mig lykkelig og giver mig mere ro når sygdommen går på spidsen
Så tak for at du altid bakker op om mine skøre idéer eller får mig ned på jorden igen. Tak for at du giver mig tid til at være mig, være syg eller blot give mig ro og være alene til tider, hvis behovet er der. Helt uden jeg føler, at jeg skal have ordnet noget, men bare kan ligge på sofaen eller sætte mig ned på værkstedet og slappe af og lave ingenting – blot sidde og drømme til lidt musik og en vand. Uden dig stod jeg ikke hvor jeg gør 😉

Men dette var blot nogle af de tanker, som kører i hovedet på en person som mig med en kronisk sygdom. For mig er det Alfa Omega, at jeg har min familie, venner/veninder og min kæreste til at gøre mig til den jeg nu en gang er 😉 Som tidligere beskrevet føler man nærmest ikke, at man kan gengælde, al den hjælp man modtager. Men jeg er evig taknemmelig til de personer, som trofast har stillet op for mig og gjort alle mine ”hvordan kan jeg?” muligt. TAK TIL JER.

Og tak fordi du læste med 😉
/Buhl out.



Smertekursus med Jacob Beerman & Simon Kirkegaard

I går var jeg et smut i Århus på kursus hos Jacob Beerman og Simon Kirkegaard, som berigede os med deres enorme viden omkring bevægelighed med smerter og hjernens evne til at styre os, hvis en uvant stimuli påvirker vores krop.

Under kuset talte vi bl.a. om:

  • Hvorfor smerter kan være en god ting, da de er til for at beskytte kroppen.
  • Nervesystemets følsomhed ved en normal hverdag hvor en skade kan opstå, kontra nervesystemets øgede følsomhed ved en hverdag med kroniske smerter.
  • Evnen til at drille smerterne i hverdagen, men dog altid respektere dem og aldrig køre ud over grænserne der siger “nu er det nok”.
  • Lær at leve med dine smerter og gør dem til en medspiller i stedet for en konstant modspiller med måden vi bevæger os på.
  • Hjernens evne til at huske smerter og faresignaler som evt. ikke er nødvendig i en ny given faresituation.
  • Hjernens evne til at overbeskytte kroppen, selvom den ikke er i fare.
  • Hvordan smerte kan avle smerte.
  • Evnen til at bevæge smerteramte led anderledes, således at hjernen får sværere ved at genkende bestemt mønstre, som den forbinder med smerte.

Derefter tilbragte vi de sidste timer ude i træningslokalet, hvor der blev øvet diverse teknikker til at aflaste evt. led der har en skade eller på anden form udviser smerter.
Der blev leget med mobilitet, udholdenhed og kroppens bevægelighed hvis man har, eller har haft smerter.

Så alt i alt en meget lærerig dag, som åbnede for nye tilgange til at håndtere smerter i hverdagen. Kurset var på et niveau hvor alle kunne være med, og Jacob og Simon gav sig god tid til at svare på de mange spørgsmål. Så gik man derfra med manglende viden, så var det bestemt fordi, at man ikke havde stilt spørgsmålet 😉

Vil du vide mere om Jacob Beerman, så slå et smut forbi hans hjemmeside Maxer.dk 

dd1




Et liv med træning og smerter.

Smerter generelt.

En hverdag med smerter er oftest forbundet med mange gener. Mange smerteramte går og er frustrerede eller kede af det, da de fleste jo har haft en aktiv hverdag, hvilket ikke længere er muligt. Nu er de ofte stille og rolig er blevet mere og mere inaktive. For flere når det desværre også helt ud til en depression som følge af de ting, de har måttet give afkald på. En vigtig ting som at sove kan for mange være en nærmest umulighed, eller i hvert fald bliver det til en meget forstyrret søvn delt op i flere omgange. Og når vi er i soveværelset, så kan sexlysten bestemt også være taget sydpå, ofte med frustration til følge.
Hjernen er (desværre på dette punkt) så smart, at den husker smerte. Se blot på fænomenet fantomsmerter. Folk kan opleve smerter i lemmer de slet ikke har, f.eks. et amputeret ben. Så kroniske smerter i en hånd eller ryg, er bestemt noget den husker, hvis det er noget den har været ude for til dagligt. Dette medfører nemlig, at nervesystemet bliver mere sensitivt. Forestil dig en sti i skoven. Jo flere gange den bliver gået, desto synligere bliver den. Så har du et led med smerter ved en bestemt bevægelse, så husker hjernen denne smerte og bliver mere opmærksom på dette fremover. Grunden til at den bliver mere og mere opmærksom er, at den egentligt bare forsøger at beskytte dig. Men på dette punkt lidt for overbeskyttende, idet smerten bliver mere vedvarende.

Et liv med færre smerter handler derfor om at lære hjernen at fjerne fokus på det skadesramte led. Dette kan man gøre i form af træning af muskler omkring det skadesramte led (også kaldet sensorisk gating). Så hjernen skal nu pludselig fokusere på andre punkter på kroppen end de smerteramte led, ved at udsætte andre led for stimuli i form af træning. Nervesystemet vil da fokusere på dine muskler, som ved træning oftest udsættes for en inflammation (ømhed i muskler efter træning). Den ømhed, du oplever, er, at dine muskelfibre udsættes for små overrivninger og kroppen fokuserer nu på, at få genopbygget disse overrivninger (inflammationen).
Så motion/træning er ofte et meget overset element, der kan forbedre din livskvalitet hvis du kan få din hjerne med på ”samme side”.

Mennesket er jo på ingen måde skabt til at sidde stille. Har du ondt og du vælger at sætte dig tilbage i sofaen og vente på bedre tider, så risikerer du at gøre ondt værre. Ikke blot med at din krop rent fysisk bliver dårligere stillet, men det psykiske kan også tage en drastisk vending, når de bedre tider udebliver.

Men lad nu være med at opgive alt håb, for der er bestemt ting du kan gøre, som kan forbedre din hverdag. Noget af det allervigtigste du kan gøre, er at acceptere, at dit liv er anderledes end hidtil. Du bliver nød til at erkende, at der er begrænsninger fysisk eller psykisk, som stiller dig i et andet lys, end du måske har været vant til. Derefter vil det være en rigtig god idé at overveje at bringe træningen ind i dit liv og hermed få vendt fokus til det, som du kan gøre noget ved 😉

Hvorfor hjælper det?

Der er flere grunde til at træning er godt for din krop og smerterne. Ved træning udskilles der et stof kaldet endorfin eller kroppens eget narkotika/morfin, som det oftest betegnes 😉 Dette stof frigives bl.a. i hjernen i området der kontrollerer smerte, hvilket kroniske smertepatienter kan have rigtig meget glæde af til at forsøde deres hverdag. Se det som en dæmpning af smerterne og en følelse af velvære med mere overskud/energi.

Mange tror at når noget er furbundet med smerte, så skal man trække sig. Som hvis man brænder sig på en kakkelovn, så er det bare om at komme langt væk i den modsatte retning. Sådan hænger det nu ikke sammen med træning. Selvfølgelig, hvis smerten på en skala fra 1 – 10 ligger på 10, så skal man nok lige finde årsagen dertil først. Og så skal man naturligvis lige klappe hesten ved akutte skader. Men hvis man som f.eks. jeg, er gigtpatient og har daglige kroniske smerter, så er træningen noget af det bedste jeg kan udføre. Det er med til at holde en rigtig god fleksibilitet i mine led, og den ekstra muskelmasse jeg har opbygget virker som en ”stødpude” som bedre kan håndtere og overføre diverse stød i dagligdagen, så mine led ikke skal tage skraldet for alle mine bevægelser. Alle de bevægelser, jeg gjorde i starten da min sygdom brød ud (som var forbundet med smerte) er nu minimeret væsentligt. F.eks. hvis jeg før skulle løfte en fyldt cola dåse op fra bordet gentagne gange, så kunne jeg ofte få temmelig ondt i leddene fra håndled og helt op til skulderen. Nu, efter at jeg stille og rolig har fået bygget noget muskelmasse på både under-og overarmene samt skuldrene, har jeg meget mere momentum i hele armen, da musklerne i armen arbejder mere sammen i en helhed nu. Man kan derfor sige, at jeg kan flytte fokus væk fra det beskadigede led. Jeg kan i hvert fald mærke en væsentlig forskel! Det kunne også være noget så simpelt, som at rejse sig fra en stol. Før satte jeg af med hænderne på armlænet eller bordet, hvilket ikke var nemt, da jeg jo ikke kan bøje mine håndled tilnærmelsesvis ud i disse positioner, og samtidig kunne det gøre modbydelig ondt. Nu derimod, hvor jeg har fået så godt med muskelmasse på bl.a. mine lår, kan jeg meget nemmere rejse mig helt uden at bruge hænderne. Tro mig. Der er en verden til forskel! 🙂

Når jeg nu siger opbygge muskelmasse, så lad for guds skyld være med at tænke i de helt store bodybuilderbaner, det er slet ikke sådan det hænger sammen. Selvfølgelig kan jeg da se en forskel på min krop nu og for 5 år tilbage, men det er jo ikke sådan, at jeg er et kæmpe brød på 140 kg med overarme så store som træstammer. Det der er sket, er at jeg blot har tabt noget fedtmasse og bygget muskelmasse op fordelt på hele kroppen.

I starten skulle jeg afprøve en masse øvelser for at finde de rigtige til lige netop mig med mine skavanker. Det, der er simpelt for mange, er bestemt ikke altid simpelt for en gigtpatient – det er med garanti. Der er mange typer gigt, der er mange lemmer og organer, der kan rammes, som hver især kan modvirkes med en forskellig træning fra smertesituation til smertesituation. Det tager tid at lige finde det rigtige program/øvelser og eftersom at gigtpatienter kan have ondt i forskellige led fra dag til dag, så skal man være indstillet på, at den træning man havde planlagt, nok skal kunne varieres efter smertens placering.

Men hjælper det på alle?

Jeg træner gigtpatienter med forskellige former for gigt, folk med fibromyalgi og nerveskadesmerter. Alle sammen med en overraskende positiv effekt. Det er så enormt givende at få en mail eller sms hvorpå der står, at vedkommende kan føle en mærkbar forskel i hverdagen. 🙂 Så jeg oplever, både på klienter og mig selv naturligvis, at træningen har en kæmpe betydning for smerteniveauet i hverdagen. Det smerteniveau, som bliver en del af hverdagen for hver 8 Dansker, som slås med gigt af en art. Nogle af de nok mere udbredte er bl.a. slidegigt, leddegigt og psoriasisgigt. Og lige netop slidegigt (artrose) forbinder mange folk jo med, at deres led er ”slidt ned”, dette er dog langt fra altid tilfældet. Selvfølgeligt kan et liv med fysisk hårdt arbejde sætte sit præg, men ellers er der andre faktorer der spiller ind som f.eks. arv, overvægt og skader tidligere i livet. Men fakta er, at brusk og væv omkring leddene slides ned, hvilket medfører smerte. Men også her gælder samme spilleregler, som jeg tidligere beskrev ang. at bygge muskelmasse op, således at de beskadigelige led får mere støtte.

 

Jeg vil lige slutte af med den lille undersøgelse, som ligeledes bekræfter at træningen i allerhøjeste grad har sin berettigelse i en hverdag med smerter. 😉

Slagteriarbejdere tilfældigt inddelt i to grupper.

66 slagteriarbejdere med kroniske smerter i skuldre, arme og hænder samt andre former for arbejdsbesvær blev inddelt i to grupper:
1. Den ene gruppe trænede styrketræning specifikt for musklerne i arme og hænder i 10 minutter 3 gange om ugen i 10 uger i arbejdstiden på arbejdspladsen.
2. Den anden gruppe fik en traditionel praktisk ergonomisk indsats i starten af de 10 uger.
Indsatsen, der var udarbejdet på baggrund af en analyse af hver medarbejders jobfunktion, bestod af ergonomisk instruktion i arbejdsstillinger og korrekt brug af arbejdsredskaber. Denne gruppe indgik i studiet som aktiv kontrolgruppe.

Styrketræning mindskede smerterne markant.

Resultaterne af undersøgelsen viste at:
– Kroniske smerter i skuldre, arme og hænder faldt markant hos slagteriarbejderne i styrketræningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.
– Halvdelen af slagteriarbejderne i styrketræningsgruppen fik mindsket deres smerter med mindst 50 %
– Styrketræningen mindskede slagteriarbejdernes arbejdsbesvær og forbedrede deres muskelstyrke, sammenlignet med kontrolgruppen.

Link til undersøgelsen.
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/publikationer/videnskabelige%20artikler/videnskabelig%20artikel?publicationId=20481



Fra Koma patient til Danmarksmesterskabet i bodybuilding!





Hvordan rejser man sig fra, på et splitsekund at have fået ødelagt mange lemmer og organer i sin krop, til at stille op i en ekstremsport som bodybuilding?? Well – spænd selen Boys And Girls. Her kommer Michaels vanvittige, men ikke mindst inspirerende historie 😉

Ulykken.

Den 5. januar 2002 blev en dag, der vendte op og ned på Michaels liv, da han kørte galt i sin bil. Uheldet var så voldsomt, at bilen vitterlig blev revet over i to dele. At dømme ud fra billedet af hans bil, kan man jo godt sige, at hvis Michael var en kat, så havde han satme fyret alle 9 liv af på én gang + evt. div. bonusliv! Men heldigvis var det kun bilen, der afgik ved døden den dag 😉 Det kommer jo nok ikke som den største overraskelse, at Michael, som sad i denne bil, kom slemt til skade – ALVORLIG til skade vel at mærke. Altså ventede der Michael en lang sygeperiode med uendelige operationer og gener på grund af skader, inden han kunne se frem til en helt ny hverdag fremover.

Først lå Michael som multitraumepatient i 39 dage, hvoraf de først 9 dage var i kunstig koma med respirator, da begge lunger var klappet sammen. I dette tidsrum tabte han sig 22kg. Han kunne naturligvis ikke bevæge sig, og alting var forbundet med smerte, selv det at spise, hvilket kun bestod af flydende kost, da hele munden var snøret sammen med ståltråd.

Dette var dog kun en lille del af Michaels behandlingsperiode. Hvis vi lige skal gennemgå hans cv af skader, så man kan få et indblik i, hvad han stod over for fremadrettet. Noget af hovednerverne i venstre arm blev revet over, så følesansen i lillefingeren er væk, mens funktionen i hele hånden heller ikke er eksisterende. Højre overarm brækkede helt over, så han fik sat marvsøm samt 2 skruer ind i overarmen. Efter kontrol med venstre hånd og et utal af undersøgelser gennem 2 år, blev det besluttet at gøre håndledet delvis stift, samt prøve at lave en manuel gribefunktion. Der blev opereret 2 gange i håndledet over nogle måneder, samt en operation i højre skulder og overarm for at få marvsøm og skruer ud igen.

Brystbenet brækkede 2 steder, hvor venstre brystmuskel blev revet midt over, og derfor er denne ikkeeksisterende i dag. Hovedet pådrog sig også alvorlige skader. Overkæben brækkede 2 steder og der blev sat en metalplade ind under begge øjne. Ganen flækkede, 2 tænder blev slået ud mens alle tænderne i overmunden og 5 tænder i undermunden knækkede. Alt dette betød, at Michael måtte tilbringe 2×1 time om ugen i ca. 11 måneder, for at få tænderne bygget op igen. Der måtte 2 operationer til i munden for at få bygget det knoglestruktur op, som blev revet af sammen med de to tænder han fik slået ud. Derefter blev der opereret 2 implantater i, så der kunne komme kroner på. Alt i alt fik Michael lavet tænder for 160.000 kr., hvilket nok fortæller lidt om omfanget af skaderne i munden alene.

Hjernen undgik desværre heller ikke varige mén, da Michael pådrog sig en hjerneblødning, der har gjort, at han den dag i dag ikke kan tåle stress og høje lyde som f.eks. en vinkelsliber, børneskrig/gråd, mens den også har ramt hans korttidshukommelse.

Benene blev i den grad også medtaget. Bækkenet brækkede 2 steder. Højre ben brækkede, han pådrog sig åbent skinnebensbrud på venstre ben, der gjorde, at han måtte gå med Hofmansapparatur de første 5 måneder. For dem, der ikke ved hvad dette er, så er det et apparatur, som monteres udvendig på benet med en skinne, hvorfra der i Michaels tilfælde gik 6 lange skruer fra skinnen og ind i skinnebenet, som derved holdes stabilt, så knoglen kunne gro sammen. Dette bevirkede der dagligt kom en sygeplejerske, som pillede sår væk omkring skruerne og rensede sårene.

12020597_10153595234503374_2031117808_o

Efter ca. 3 år var Michael færdigbehandlet på sygehuset. Og det kræver nok ikke verdens største lommeregner til at regne ud, at han stod med en hverdag vendt på hovedet, kontra den han kendte. Samtidig med dette skulle der nu en omfattende genoptræning til.

 

Kampen mod det offentlige.

Resultaterne af genoptræningen på sygehuset var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Michaels ulykkesforsikring betalte desuden for genoptræning ved en fysioterapeut i ca. 6 måneder, hvilket heller ikke gav de resultater der var håbet. Sideløbende skulle Michael også se, om han kunne få en fod ind på arbejdsmarkedet igen. Fra starten blev der kæmpet mod kommunen og han blev flyttet rundt, fra den ene rådgiver til den anden og fra den ene ydelse til den anden. Noget der i sig selv er yderst frustrerende, demotiverende og nedværdigende når man er vant til at kunne forsørge sig selv. Det blev da også til flere jobsøgningskurser, mens han stadig var syg og ikke rigtig kunne noget som helst. Til sidst blev det til et 6 måneders forløb på hjerneskadecentret i Odense, for folk med sene hjerneskader. Der blev Michael med egne ord ”pillet fuldstændig fra hindanden” med div. tests osv. der gjorde, at han gik i seng, når han kom hjem og sov flere timer, bare for at kunne være til. Igen noget der er voldsom demotiverende og ydmygende, når man prøver at få en hverdag til at hænge sammen med familie og venner. Det endte med en arbejdsprøvning ved Ftz reservedels lager, hvor han skulle være 3 timer hver dag. På dette tidspunkt gik det helt galt med hovedet, Michael kunne ikke fungere når han kom hjem og sov stort set 3-4 timer hver dag efter han havde været afsted. Hverdagen bød på konstant migræne og han havde det mildt sagt af helvede til. Michaels kone (Kitt) sagde på et tidspunkt, at hun faktisk fik mere ud af og snakke til døren, end til ham i denne periode. Efterfølgende blev han sat ned til 1,5 time dagligt, men resultatet var det samme. Efter ca. halvanden måned yderligere, blev arbejdsprøvningen endelig stoppet. Da forløbet på hjerneskadecentret stoppede efter de 6 måneder, blev Michael indstillet til en førtidspension, da de konstaterede, at han slet ikke kunne tåle stress samt høje lyde. Desuden var funktionaliteten i venstre arm jo ikke eksisterende. Alt i alt tog det ca. 6 år for Michael at blive afklaret af kommunen. I samme periode har han haft 2 forløb ved en psykolog, da det hele har været enormt svært på den psykiske del og han dermed har haft 2 depressioner.

 

Kampen på hjemmebanen og mod sig selv.

Det første år efter ulykken lavede Michael næsten ikke andet end at ligge på sofaen og være sur og ked af det. Han kunne ikke rigtig få ind i hovedet, hvorfor det lige var ham det skulle gå ud over og lå som oftest og tænkte, hvorfor kunne det ikke bare have været helt slut i ulykken? Det var hans overbevisning, at det ville have været bedre for alle parter. Som Michael beskriver det, så var han virkelig helt ude at skide rent psykisk. Michael tager da også i den grad hatten af, for at sin kone blev ved hans side og kunne holde ham ud gennem det hele.

Efter ca. et år, var det som om han en dag vågnede og havde fået en åbenbaring af en slags. Han havde langt om længe indset, at der ikke var noget, der blev bedre af at ligge og have ondt af sig selv og rende rundt og være sur og tvær. Så de købte en lille hundehvalp (Sikka), så han havde lidt at tage sig til. Efterfølgende begyndte han til træning med det lille kræ. Der fandt han ud af, at det var faktisk noget han var skide god til. Så han begyndte at gå til lydighedskonkurrencer og blev helt bidt af det. Efter dette gik det kun fremad med udviklingen og han havde ligesom fået troen på det hele tilbage igen. 🙂

En af Michaels anden store interesser har altid været biler, herunder ikke mindst musik og god lyd i biler. Så ca. et halvt år efter uheldet, fik han anskaffet sig en bil og begyndte stille og rolig at bygge lydanlæg i denne i det tempo og omfang kroppen kunne være med til. Selvom han ikke kunne køre bil endnu, så gav det stadig mening i livet, at kunne bruge hænderne på trods af kroppen bestemte tempoet, men viljen var der!

Hvis nogle tænker, hvor jeg kender Michael fra, så var det i denne forbindelse, at jeg lærte ham at kende, da vi sidst på året i 2002 begge to deltog i en konkurrence for lyd og design i biler. Da vi begge nåede til Danmarksmesterskabet i samme klasse, så blev der naturligvis sparket dæk udvekslet div. sørøver historier 😉
Men for Michael viste dette jo blot, at hvor der er en vilje, er der en vej, selvom man er fysisk begrænset. Et par år senere, hvor Michael kunne køre bil, deltog han igen, og denne gang strøg han helt til tops, så han nu kunne han kalde sig Danmarksmester i sin klasse. Igen, viljen har aldrig fejlet noget 😉
Men siden da har jeg haft kontakt til Michael og fulgt hans nye kærlighed, nemlig træningen og til sidst drømmen om at komme på en scene…

Da hans kone ventede deres søn Oliver, besluttede han sig for at stoppe med at ryge. Hvilket han også gjorde, men da Michael (ligesom så mange andre) har en sød tand, så tog han 13 kg på indenfor ret kort tid. Dette gjorde, at han valgte at starte i et lille lokalt fitnesscenter og begyndte at træne lidt cardio og lidt styrketræning, som medførte at han begyndte at tabe sig stille og roligt. Styrketræning med arme og hænder kunne han ikke rigtig af gode grunde, da venstre hånd jo var lam. Han blev anbefalet, at tale med en bandagist omkring at få lavet et hjælpemiddel til træningen. Efter noget tids tanker om hvordan det måske kunne gøres, tog han kontakt til bandagisten. Sammen udviklede de en strop, som han kunne binde sin venstre hånd fast med. Efter lang tids forsøg og tilvænning, kunne han næsten træne det hele med denne.
Som altid i starten er fremskridt gode, men ca. 2 ½ år stod det hele lidt stampe. Så Michael tog kontakt til en personlig træner ved navn Brian Vestergård Nielsen, som han var oppe og have en samtale med. Mens de sad og talte spurgte Brian, hvad målet var. Var det at stille op til konkurrence, eller var det for Michaels egen skyld for at komme bedre i form? Michael udbrød med det samme, at det var for hans egen skyld, da han jo ligesom rendte rundt med en ret dårlig arm, der gjorde, at han jo ikke kunne stille op. Brian smilede bare og spurgte – ”Hvorfor kan du ikke det? Det er da set før i udlandet, hvor der jo faktisk er en klasse for folk der sidder i kørestol.” Men de lod den ligge der, hvorefter Michael havde et forløb ved Brian på ca. 3 måneder. Brian lærte ham meget og de fik også nogle gode fremskridt. Michael gik det næste års tid og spekulerede over hvad Brian havde sagt. Han besluttede sig dernæst for at lave lidt research. Det mundede ud i, at han tog beslutningen om, at han ville prøve at stille op. Så han trænede og trænede helt vildt, men der skete ikke nok. Han tog fat i en træner i Odense, som synes, at det kunne være et fedt projekt at gå ind i. Således begyndte de at få styr på kosten. Fremskridtene begyndte da også hurtigt at vise sig i form af, at Michael tog en del muskelmasse på. 🙂

12021759_10153595234653374_2098062384_n

 

En ny vej på rejsen.

Bedst som træning og kost bare kørte derud af, blev træneren syg, hvorefter Michael kørte videre alene. Men det havde han desværre ikke nok erfaring til endnu så det begyndte at skride for ham. Altså tog han fat i en ny træner, som også er hans nuværende, nemlig Klaus Ladegård. Michael købte et konkurrenceforløb og startede i det super fede Old School Bodybuildingscenter i Odense. Et lækkert sted med den rigtige ånd hvor alle kan føle sig velkomne.

Så nu stod den på en skarp personlig kostplan, som blev reguleret hver uge, og et trænings program med styrketræning 6 gange ugentligt, samt tilsvarende cardiotræning og en masse poseringstræning. Efter endt forløb, stod Michael endelig på scenen til debutantstævnet i Classic Bodybuilding -180 senior, som den første handicappede atlet i Danmark nogensinde til at konkurrere på samme vilkår som andre. Han stod i den vildeste form han nogensinde havde været i. Klaus var med ham hele vejen og troede på ham. De sidste par dage op til stævnet oplevede Michael, at kroppen ændrede sig markant. Selv efter 4 timer kunne han se tydelig forskel på musklerne og formen, efterhånden som væsken røg af ham. Michael kan berette, at det var helt ekstremt at opleve på sin krop. For ikke at beskrive den følelse han havde, da han stod inde på scenen og kunne høre folk heppe og råbe hans navn samtidig med, at han skulle give alt hvad han havde i sig. Det kan måske se let ud, at skulle stå at posere, men hver en enkelt muskel i kroppen skal spændes og holdes, så det hele hænger sammen i en stor helhed. Tro mig, dette er bestemt ikke noget man ”bare” gør 😉

12032597_10153595234973374_2112501928_n

Det kan ikke beskrives med ord. Michael har fået så mange rosende ord og skulderklap, samt folk har fortalt hvor dyb respekt de har for det han har gjort, hvilket gjorde at han simpelthen blev så glad og rørt efter dette. Endnu en sejr var opnået og Michael er hamrende godt tilfreds og pavestolt af sin rejse indtil videre.

Efter en snak med overdommeren Frederik Bådstorp, fik Michael at vide, at der nok var 20-30 stykker, som havde kontaktet Frederik for at høre om hvordan og hvorledes man kan stille op når man nu havde et handicap. Alle var blevet opfordret til at stille op, men der har ikke været nogen til at tage springet før Michael gjorde det. Michael håber og synes det kunne være fedt, hvis han kunne inspirere andre til at gøre det samme som ham og trodse den udfordring, at man har noget at slås med som andre ikke har. Så han håber, at der på sigt kan blive fokus på behovet for en klasse hvor folk med et handicap passer ind, således de ikke mister point pga. af deres handicap.

collage_20150924214952776_20150924215002087

Michael er gået videre til finalen og er i skrivende stund ved at optimere kroppen endnu mere til det skrappe felt han er oppe imod. Han kan berette, at det bestemt ikke er sidste gang, han prøver at stille op. Så nu skal han i gang med at søge sponsorater og økonomisk støtte til at holde drømmen kørende, da det er en ret dyr hobby, der kan svær at dyrke på en førtidspension.

11999956_10153595235283374_1878957372_n

Jeg vil lige understrege, at selvom jeg er personlig træner, så har jeg INTET med Michaels resultat at gøre! Denne kamp og fortjeneste ligger udelukkende hos Michael og hans træner Klaus 😉 Jeg har blot været med på sidelinjen og heppet med og ladet mig inspirere. For at hjælpe til, har jeg valgt at hjælpe Michael med at skrive denne historie og gøre mit til at få den ud i landet 😉 Men jeg håber, at med denne artikel, I har fået et lille indblik i, hvad der er muligt, hvis man har en drøm og en helvedes stor portion vilje til at kæmpe for noget, der til tider kan virke umuligt. En anden spiller der har meldt sig på banen til at hjælpe, er Total Bodyzone i Odense, der har sponsoreret Michael med behandlinger op de indledende runder til DM.

Skulle der side nogle derude, der ligesom mig føler sig inspireret og vil give Michael et skulderklap med på vejen, så skal du være mere end velkommen til at dele hans historie. Desto længere vi kan nå ud, desto bedre. Det kunne jo være, at nogle sponsorer også lader sig inspirere til at bakke op om Michaels drøm, nemlig at stille op til endnu flere konkurrencer. I så fald skal I være mere end velkomne til at kontakte Michael eller fange mig, så skal jeg nok ”viderestille” jer 😉

Herfra skal det i hvert fald lyde alt muligt held og lykke til Michael. Det har været en fornøjelse, at være med på sidelinjen og følge din kamp. Jeg er dybt imponeret over det du har opnået. Du kan kun være en inspiration for mange… 😉



Veltrænet vs. overvægtig – Hvad siger folk?

Som det fremgår af profilbilledet, så er det jo ofte sådan virkeligheden hænger sammen – desværre!

Det er helt fint at have sine meninger, og man må ytre sig, alt hvad man lyster, det er et frit land vi lever i 😉
Men jeg vil godt lige komme med nogle input til noget, man bør tænke over inden man kommenterer/dømmer andre, hvad ende af skalaen de end ligger i.

Træningsfolket.

Hvis vi tager den veltrænede herre, så er ordet ”ulækker” et ord der popper op til tider! Et temmelig stærkt ord må man sige, og ordet er da også oppe at vende hos de overvægtige i den anden ende af skalaen.
De folk der står med en fedtprocent i den absolut lave ende (ofte endnu mere trimmet/hakket end på billedet), ser jo ofte sådan ud i forbindelse med en konkurrence, og ser I ekstra mange billeder af disse personer for tiden, så er det fordi, at der i den kommende weekend afholdes et større arrangement i forbindelse med DM. 😉
Jeg kender en del der stiller op til disse konkurrencer og i og med jeg er i fitnessbranchen, ja så ser jeg jo ekstra mange af disse billeder. Men hvis I tror, at overvægtige skal lægge øre til mange ukvemsord, så hold på hat og briller, for det er nok lige så slemt i den anden ende hos fitness/atletfolket, da disse skiller sig så markant mere ud end gennemsnittet!

Denne gruppe er ofte udsat for ord/sætninger som:
– Ulækker.
– Grim.
– Nu er du også blevet for tynd.
– Det er sygeligt.
– Besat.
– Fanatisk.
– Afhængig.
– Du ødelægger dig selv.
– Selvfed.
– Enspænder.
– Usund.
– M.m.
Mange kan sikkert komme med endnu flere ”lækre” verbale lussinger, de har fået gennem tiden.

Jeg er ikke atlet, men ligger i kategorien fitnessentusiast, hvor fedtprocenten da ligger i den lavere ende, men ikke så lavt som hos en atlet. Dog har jeg da også stået model for div. idiotiske kommentarer. Til tider fra folk, som i hvert fald godt kunne bruge et par timer i træningscenteret og ikke har den fjerneste idé om, hvad det vil sige at knokle røven ud af bukserne for at blive markeret i mere eller mindre omfang.
Hvis man siger nogle af ovenstående sætninger til fitness/atletpersoner, så husk på at de gør oftest ALT for at være så sund som mulig, mange gør det hele året rundt, og mange atleter kører i et lidt højere gear i nogle uger op til en konkurrence. Sådan er en ekstremsport, de lever jo ikke sådan hele året – Husk det!

Livsstilen.

Men dem der ofte hører for dette, er personer som har fravalgt f.eks. alkohol/byture, kage, burgere, slik, chips, junk, cigaretter osv. frem for vand, proteinshake, kød, tonsvis af grøntsager, skyr, mandler/nødder og hvad de ellers propper i kæften + en helvedes masse motion/styrketræning. Hvorfor skal DE høre disse latterlige sætninger og kommentarer, blot fordi de vælger at være så sunde, som de kan være???
Lever man sådan, ja så falder fedtprocenten med tiden, for nogle hurtigere og for nogle langsommere, og så fremtræder der synlige blodårer og muskler, på en måde man ikke er vant til at se. Men er det fair at kaste disse sætninger i skærmen på dem for de lever ”anderledes” i nogles øjne? Fandme nej!

Sammenligningen.

Hos de overvægtige siger man da heller ikke… Hold kæft du er fed, ulækker, ta´ dig sammen osv. Det er jo mobning af groveste skuffe!
Men selvsamme personer som er efter en fitnessperson, har ingen problemer med at give en overvægtig sodavand, kage, tilbyde slik osv. Alt sammen noget der lystigt hjælper vedkommende mod en endnu sværere kamp mht. overvægt for ikke at tale diverse livsstilssygdomme – Flot ikke.
Nej man siger da ikke de er tykke og usunde, eller lader være mere med at tilbyde dem usunde ting. FORDI DET ER DA UHØFLIGT!! JA – gu er det da så…

Så spørger jeg bare lige?

Er det l… der lukkes ud til fitness personen ikke lige så uhøflig, set i betragtning af deres kamp???

Respektér folk der kæmper for en fitnesskrop i mere eller mindre grad. Og ligeledes respekter folk der kæmper med overvægt i mere eller mindre grad. Ingen er dårligere end andre 😉

/Buhl out.



Livsstilsændring – Hvad gør din omgangskreds og har du en god support?

Jeg taler ofte med klienter, som nævner, at de får mange ”underlige” spørgsmål eller bemærkninger, når de er i gang med en livsstilsændring. Det kan f.eks være… ”Nå, må du ikke spise det?” ”Skal du ikke med i byen?” ”Hvorfor har du selv mad med?” ”Du er da også blevet så hellig / kedelig!” Eller for ikke at tale om den klassiske, som jeg ved, at mange har hørt – Nu skal du altså heller ikke tabe dig mere! (Hvilket ofte kommer fra en, der bestemt trænger til at tabe sig.) Så hvor pisse træls, er det ikke lige! Især når man selv ved, at man ikke er færdigt med sit vægttab, da der mangler at ryge et par kilo mere, fordi man gerne lige vil af med de sidste elskovshåndtag 😉
Jeg har selv været, hvor de er, så jeg ved præcis, hvad de kan komme ud for. Nogle gange griner man af det, andre gange kan det være enormt belastende, hvor man tænker f*** jer! – Her kæmper man for noget, der gør ens liv bedre på så mange punkter. Noget man i allerhøjeste grad brænder for, bliver vendt mod en som værende noget negativt og sådan skal det jo absolut ikke være!. 😉
Men når jeg tænker tilbage – I guder hvor kunne det være træls til tider. Nogle personer vidste jo godt, at jeg trænede osv. men til div. komsammener, blev jeg godt nok tit ”udstillet” på tidligere nævnte måde.  Jeg bragte ikke selv noget på banen, og pludselig var jeg alligevel omdrejningspunktet omkring spisebordet, fordi jeg spiste anderledes. Ikke ret fedt skal jeg hilse at sige, når jeg blev italesat for at være ”bedre” end andre på en sarkastisk måde (selvom det nogle gange var i sjov), men alligevel.
Den dag i dag bringer jeg ikke selv noget op omkring kost og træning, når vi sidder omkring spisebordet, med mindre jeg bliver spurgt om det, eller samtalen falder på det helt naturligt. Selvfølgelig kan jeg da blive grebet af det i form af, at det er mit virke, men ellers gider jeg egentlig ikke tale om det, da jeg ikke ønsker at fremstå som en sundhedsguru, når vi er ude at spise. Der vil jeg bare gerne være ”Keld den madglade” (på min egen måde vel at mærke) og ikke ”Keld personlig træner”. Altså, jeg vil bare gerne hygge med mine venner/familie – hver ting sin tid 😉
HELDIGVIS har mine nærmeste venner og familie været en fantastisk opbakning, på trods af der er blevet joket med det, men så er det jo godt, at jeg kan kæfte op den anden vej 🙂 MEN 1000 TAK FOR DET, til jer der læser dette. I får lige en virtuel krammer, smækkys og high five – I har været en større støtte end i måske ved af – HUSK DET 😉

 

Men hvad kan du og andre gøre for at komme så let igennem en livsstilsændring som mulig?
Der findes naturligvis mange individuelle måder. Nogle måder virker for nogle personer og nogle andre måder finder andre personer måske nemmere?
Men her kommer lige 4 hurtige, som jeg ved at mange har draget nytte af, for at gøre sådan en rejse nemmere 😉

1. Din mand/kone/børn.
Vær sikker på at du har opbakning fra disse. Intet er mere demotiverende og ødelæggende, end hvis du ikke har 100% opbakning fra dine allernærmeste. Så er der stor sandsynlighed for, at din rejse kan fejle. Nogle gange kan det godt være en rejse for to. Er det f.eks. konen der har et ønske om et vægttab, så er det sgu vigtigt og enormt opmuntrende, hvis manden til tider også tager kondiskoene på, og går med på aftengåturen for at vise sin opbakning. Det giver også mulighed for at koble lidt fra og få sludret lidt om hverdagen, i stedet for at man smider sig på sofaen og falder i søvn efter 15 min. Bare fordi at det er vanens magt 😉
Der er set eksempler på, at manden meldte sig ind i et fitnesscenter selvom han som udgangspunkt ikke havde behov for det, da det var konen der skulle tabe sig.
I den anden grøft er der også det modsatte eksempel, hvor den ene part kæmper og sidder med en sund salat og et godt stykke kød, men på den anden side sidder modparten og kører en fed pizza ind i kæften. Tak for lort – virkelig motiverende og støttende!
Og er det på de ”mindre” punkter, som f.eks hvis du skifter fra almindelig cola til light/zero cola, så skal din partner ikke komme med alverdens spydige kommentarer, blot fordi vedkommende ikke har behov for/lyst til at ændre sin livsstil.
Og er du single, så er det måske forældre eller søskende man skal kunne stole på, og komme til i både tykt og tyndt. Jeg ser desværre til tider manglende forståelse fra disse parter og det er i aller højeste grad meget dårlig stil, hvis ens nærmeste ikke er ens faste støtte på sådan en rejse.

2. Omverdenen.
Gør omverdenen opmærksom på at du er gået i gang med en livsstilændring måske via de sociale medier. Det forpligter begge veje. Din vennekreds ved nu, at du er gået i gang med noget stort og de kan nu vælge at bakke op omkring det (på den måde finder du sikkert også ud af, hvem der støtter dig og derved forhåbentlig hvem du kan ty til i svære tider).
Og den anden vej har du også et ansvar for ikke at svigte dem, der virkelig bakker dig op – hvis de er der for dig, så gør du (forhåbentligt) også dit til, at kæmpe, når de nu hepper på dig. Det er dine sparringspartnere i tyndt og tykt på sådan en rejse – Pas godt på dem 😉

3. Din arbejdsplads.
Hvis ikke din arbejdsplads har fundet ud af, at du er gået i gang med en livsstilsændring, så sørg for at få meldt ud der også. For den største del af befolkningen, så er det trods alt der, at man tilbringer ca. det halve af tiden man er vågen i 😉
Og i og med at ens kollegaer ikke altid er dem, man har det tætteste bånd med, men blot kan være en del af en hverdag. Men desværre er det bestemt dem, der kan lave rigtig meget lort i det i form af spydige bemærkninger og manglende forståelse – mobning på et andet plan.

4. Gør det let for dig selv og tænk fremad.
En livstilsændring handler jo ikke kun om træning, men i den grad også kosten. Tit og ofte handler det om forberedelse og have maden klar hvis man er hjemmefra en hel dag til en evt. familieudflugt. Undgå lige at lave den nemme løsning og smutte på tanken eller den lokale pizza pusher.
Og når vi er ved maden, så sørg for at dit køkken er nogenlunde godt udrustet til sådan en rejse. Dvs. at gode opbevaringsbokse jo nok er en god idé til forberedelse af mad.
Lidt godt køkkengrej burde du nok overveje. En lille ting som et godt knivsæt kan være vigtigt, da det godt kan være lidt op af bakke at stå og skære kød, hakke mandler og tilberede salat, hvis alt der ligger i køkkenskuffen, er en gammel sløv brødkniv, du fik med, da du flyttede hjemmefra 😉
En blender/stavblender er noget, jeg ved altid kan være handy, når der skal laves lidt sjovt mad, da den tit og ofte kan være med til at gøre det hele lidt nemmere/hurtigere.

Reminder (nok til punkt 1).
Jeg kan huske, at Henrik Duer, i en undervisningssituation, nævnte, at det er meget vigtig at huske på, at selvtilliden og selvværdet ændrer sig markant for mange under eller efter en livsstilændring, plus man får andre / nye interesser. Mange bliver jo selvfølgelig glad for motion / træning og er din partner ikke med på dette, så ser man ofte desværre, at forhold ligefrem er gået i stykker. Og det sker ved, at den ene part får så mange nye input i livet og ofte bliver mere attraktiv pga. sit nye smarte udseende og trækker nyt opmærksomhed til sig. Sideløbende med dette, ligger partneren stadig hjemme på sofaen og ikke bakker op (typisk mænd siger statistikkerne). Tilmed forstår han ikke den stigende interesse for hans kone og ender faktisk med at blive jaloux.

Så find ud af hvem du virkelig kan stole på og som kan bakke dig op, hvis der skulle komme perioder, hvor det hele er uoverskueligt og du bare har lyst til at smide håndklædet i ringen. Det kan være en altafgørende hjælp at vide ”Who’s Got Your Back” i svære tider. Du kan evt. gå til vedkommende og spørge ”Kan jeg komme til dig, hvis alt ramler?” Gerne flere personer, hvis du har muligheden, så du har en back up person, hvis din 1 ”wing man” ikke kan fanges. For mange lyder det nok tosset, men det ændrer desværre ikke, at det kan være et enormt hårdt psykisk, hvis der er en større livsstilsændring du er i gang med.

Nå folkens, dette var blot nogle af rådene, der helt sikkert kan gøre din rejse meget nemmere og bestemt sjovere i sidste ende. Der er som tidligere nævnt, flere fremgangsmåder til at komme i mål med. Med dette for øje skal det jo nævnes, at der er masser af andre faktorer/småting der spiller ind – Alt sammen kan være en super hjælp til dig. Dette er blot nogle af dem jeg/vi som personlige trænere, ser hyppigst som værende forhindringer.
Og har du spørgsmål, eller tvivler på om du kan klare en sådan rejse, så fang mig og jeg skal gøre mit bedste for at sparke nye og forhåbentlig gode inputs ind i planen 😉

Ps. Skulle du rende ind i nogle af ovenstående eksempler/personer, så skal det stå dig frit for at sige… Kæmp din egen kamp og tro på at DU KAN 😉

63416813

Håber dette gav et lille indblik i hvad en livsstilsændring kan indebære 😉

/Buhl Out 😉




Workshop i Squat, bænkpres & dødløft.

I weekenden var jeg en tur i Randers for at deltage i en workshop om squat, bænkpres og dødløft.
Kurset blev afholdt af Jacob Beermann, der arbejder som personlig træner og er på det Danske landshold i styrkeløft 3-kamp (Squat, bænkpres og dødløft). Jacob er bosat i Norge da han træner med det Norske landshold i styrkeløft. Endvidere er Jacob manden bag Maxer.dk. En side, jeg har fulgt i mange år, grundet dens mere dybbegående indsigt i træning og kost. På siden kan jeg få stillet meget af mit nørderi behov i fysiologi- og anatomiverdenen, også en mulighed for andre, der har de samme skøre tendenser som jeg 😉 Men i hvert fald en hjemmeside, man skal holde øje med, da der postes mange lærerige artikler baseret på videnskabelig og forskningsmæssige grundlag derinde.

På trods af at have passeret 8 tornadoer i et endeløs inferno af skybrud og nærmest en lang kø hele vejen fra Vejle til Randers, lykkedes det da mig at lande ved A.K. Frem, en klub hvor styrkeløft, brydning og MMA/Wrestling har til huse. Jeg var da heldigvis ikke den eneste, der var blevet drillet af det danske sommervejr, men efter et stykke tid, var alle mand samlet. Vi var ca. 13-14 stykker samlet, deriblandt skolekammerater, venner og kollegaer, så ganske fornøjeligt for Buhl her 😉

Men ellers startede dagen deroppe med lidt sørøverhistorier, hvorefter vi gik over og legede med de forskellige former for dynamisk opvarmning, som Jacob også bruger. Lige noget for mig, da min mobilitet kunne presses lidt på den fede måde her. Og der gik da heller ikke lang tid, før man kunne høre på deltagerne at pulsen kom derop af, lige præcis som opvarmning gerne må være i min verden 😉

Derefter gik vi i krig med de 3 store basisøvelser. Og fælles for dem alle, var jo selvfølgelig individuel teknik, for Jacob gør meget ud af at fortælle folk, at vi mennesker ikke er genetisk ens, og derved bliver biomekanikken fra person til person alt andet end det samme. Igen lige noget for mig. Et emne jeg brokkede mig højlydt over i et af mine tidligere indlæg om ”knæ ud over tæer”.
Vi fik naturligvis alle muligheden for at komme igennem møllen, hvor vi fik div. justeringer vi kunne forbedre i de givne øvelser.
En god lille pointe Jacob nævnte i forbindelse med at vi ikke alle er ens – langtfra. ”Jagt ikke perfektion, jagt forbedring”. Med dette i baghovedet, skal der jo tænkes som tidligere nævnt, at vi bestemt ikke er genetisk ens. Vi har alle vores forskellige sammensætninger i anatomien, vi har skader og andre små finurligheder, der gør at vores bevægemønster ikke er ens. I det følgende vil jeg komme med eksempler baseret på viden fra kurset og indenfor de tre discipliner.

 

  1. SQUAT.
    Dette er jo for mange ”kongeøvelsen”, da den rammer så mange muskler på én gang. Også en øvelse, der tager sin tid at mestre, grundet de flere ting man skal være opmærksom på, så her blev der nørdet lidt ekstra 😉
    Udgangspunktet var de 3 S’er (Stand, Stangplacering & Startbevægelse). Altså hvor bred står du, lægger stangen høj eller lav og starter du med at bøje hofte eller knæ. ALT sammen meget individuelt fra person til person. Man ser desværre stadig trænere, som bare siger noget så simpelt som… Stå med fødderne lidt bredere end hoftebredde og så squatter vi ellers. Seriøst – som træner… WTF! Det gør man bare ikke. Læs mere om hvorfor, i det tidligere indlæg jeg linkede til 😉
    Ellers var vi inde omkring:
    – Stangens bane. Lodret op og ned.
    – Hold hovedet neutralt.
    – Knæ i samme retning som fødderne.
    – Undgå at knæerne vandrer indad, men sørg for at sprede dem, således åbner du mere op i hoften med mulighed for at squatte dybere. Har du problemer med dette, kan du evt. øve med en elastik fra det ene ben til det andet (monteres lige under knæet). Dette skal du så kunne holde stramt under hele squattet.
    – Albuerne under stangen.
    – Skyd brystet frem/op.
    – Undgå at runde i ryggen.
    – Vi legede også lidt med Boxsquat hvor man deler sit squat op i to, således at man får ekstra kraftudvikling i bunden, undgår strækrefleks og holder ekstra fokus på opspændet.
    – Træk ned i stangen for at få et stærkt opspænd i ryggen via din brede rygmuskel (Latissimus Dorsi) samtidig med at du presser ud med knæerne, således bliver din ryg mere stabil mod vridninger, da du danner et kryds på ryggen med de opspændte muskler.
    – Hvis man holder et tæt greb, kan dette give mulighed for et mere kraftfuldt opspænd (dette kræver dog en hvis smidighed i skulderleddet).
    Der findes naturligvis også nogle rigtig gode støtteøvelser til at bygge sin squatteknik op. Disse kommer der et indlæg om på senere tidspunkt 😉

Squat

 

  1. BÆNKPRES.
    Derefter gik vi over til bænkpres, hvor vi igen havde mulighed for at blive afprøvet og rettet til med div. forbedringer, vi alle kunne have.
    Men nogle fokuspunkter vi var inde på, var bla:
    – Stangens bane. Skrå ned, skrå op.
    – Albuer under stangen.
    – Klemme hårdt omkring stangen. Således undgår du at dit håndled ikke ”knækker” under belastning og du får også et godt spænd i underarmene.
    – Skulder tilbage og ned således du får et godt opspænd i ryggen.
    – Smalt greb som giver mere fokus på triceps / Bredt greb med mere aktivering af Latissimus Dorsi.
    – Presse benene i jorden, således du aktiverer dine ballemuskler og samtidig med at brystet er fremme, i form af at skulderbladene er tilbage og nede, så har du ligesom ved squat et stabilt kryds i ryggen for at stabilisere kroppen.
    – Eksplosivt tryk – Altså du presser stangen op, så hårdt du overhovedet kan. Således legede vi med vores type 2 muskelfibre, altså de hurtige/eksplosive. Et fænomen der også kaldes intramuskulær koordination, der omhandler de neurale tilpasninger, som foregår mellem musklerne og nervesystemet. Her snakker vi om flere områder, som forbedres når man styrketræner. Bl.a. fokuseres på følgende: MU-rekruttering, Rate coding, synkronisering og antagonistisk træning. Noget jeg kommer ind på en anden god gang 😉

Bænkpress

 

  1. DØDLØFT.
    Sidste punkt på menuen var dødløft, hvor vi legede med konventionel og sumo dødløft, som har følgende punkter der er værd at lære:
    Konventionel dødløft.
    – Stangens bane. Lodret op og ned.
    – Skuldre ud over stangen.
    – Fødder placeres med ca. hoftebredde, hvor fødderne peger en lille smule udad.
    – Skinnebenet placeres ca. 5 cm fra stangen.
    – Placér hænderne på stangen, så de ikke kører op af benet, når du løfter. Ej heller ikke så smalt at du skubber knæerne sammen.
    – Hold ryggen ret.
    – Hold vægten på hælene og når du løfter, så forestil dig, at du presser igennem gulvet med fødderne i stedet for at have for meget fokus på at trække i stangen.
    – Undgå at starte med at strække knæerne ud, da dette lægger alt arbejdet om i ryggen.
    – Når du løfter, så begynder du først at spænde ballerne og skyde hoften frem, når stangen er nået forbi knæerne. Når du gør dette, så undgå at overekstendere i ryggen, altså bøje ryggen bagover, da du derved sætter et unødigt stress på dine ryghvirvler, for ikke at tale om den motorvej af nervebaner der går deromme. Dem skal vi naturligvis ikke skade. Dette ses ofte, og mange tror, at det er den rigtige måde at afslutte på. Det er det ikke!

Dødløft

Sumo dødløft.
– Stangens bane. Lodret op og ned.
– Skuldre lige over stangen.
– Hovedet i neutral stilling.
– Greb på stangen skal være omkring skulderbredde, således at armene hænger lodret ned.
– Bred fodstilling, som et storbredt A eller korthus. Start dog ikke så bredt som du kan stå, men arbejd dig længere og længere ud af, desto mere erfaring du får. Vi skal have teknikken med.
– Fødderne peger udad (samme retning som dine knæ).
– Skinneben 1-2 cm. Ind til stangen. Åbne hoften og holde ryggen ret. Gør man ikke dette og stangen er for langt fremme, så flyttes vægten ud på tæerne, hvilket vi IKKE ønsker. Hvis hoften ikke er nok åben, og knæerne peger indad, så banker du stangen ind i knæerne på vej opad.
– Som i konventionel dødløft, så begynder du først at spænde ballerne og skyde hoften frem, når stangen er nået forbi knæerne af samme grunde som i konventionel dødløft.
– Hold vægten på hælene og når du løfter, så forestil dig, at du presser igennem gulvet med fødderne i stedet for at have for meget fokus på at trække i stangen. Samtidig med du presser igennem gulvet, så presser du også ud af mod siden med fødderne, så du får den åbne hofte.

Sumo dødløft

 

Dette var så en lille opsummering på hvad vi var igennem. Foruden dette så var vi flere gange lidt dybere i anatomiens verden samt fysiologi, smerter osv. Jacob har en meget bred erfaring på mange punkter, mht. hvad der sker inde i kroppen. Noget både jeg og de andre på holdet benyttede os af, med de mange forskellige spørgsmål der blev stillet til Jacob.
Hvis i vil se mere til disse øvelser, så er billederne fra Jacobs side hvor han også gennemgår disse øvelse.
Så alt i alt stor ros til Jacob for hans enorme viden og rigtig lærerige og humoristiske måde at ”tegne og fortælle” på, således alle kunne være med.
Det blev for mit vedkommende til mange nye fif og smådetaljer, som jeg glæder mig til at kunne afprøve på mine klienter.
Næste stop for mit vedkommende, bliver når Jacob afholder kursus om smerte og styrketræning – lige min boldgade, naturligvis.
Thumbs up til Hr. Beermann for et absolut anbefalelsesværdigt kursus 😉

 



Motivation eller falske forhåbninger??

 

Nå venner. Så brækker Buhl sig lige ud over jeres skærm igen 😉

I kender jo sikkert alle disse fantastiske vægttabs ”før og efter” billeder på div. medier, for ikke at snakke om de super lækre ”tab 20 kg på 4 uger” artikler i sladderbladene, fra de efterhånden 500+ kure de har skrevet om. Helst krydret med nogle fuldstændige urealistiske billeder.  Fantastisk ikke?
Jeg vil lige prøve at gennemgå lidt af den virkelig verden inden for fup og fiduser, samt hvad der egentlig sker i kroppen under disse superkure.

Lad os lige starte med disse fantastiske før/efter billeder, som jo er en rigtig god inspiration og motivation til mange, ingen tvivl om det – HVIS DE BRUGES KORREKT OG ÆRLIGT !
Jeg bruger da selv disse billeder, men fanden stå i det, om jeg lægger billeder ud, som er blevet voldtaget i photoshop for at blive lækre og mere iøjnefaldende – Nej tak, hvem er det lige jeg så skulle prøve at narre? Mig selv eller klienterne?
Det er da helt naturligt, at mange lige knipser nogle billeder, når de nu står og flexer foran spejlet i gym, hvadenten det er fordi, at man er stolt over sine resultater, eller nogle bruger det til motivation til andre, jeg gør da selv det samme. Men filmen knækker der, hvor der bliver slettet, rettet og indsat i billederne. STOP!
Let’s face it. Mange (især kvinder) ser jo vanvittig lækre ud, når de står der i det helt korrekte lys, lige kommet ud fra solariet, hoppet i et par hotpants og tilmed har hyret en professionel fotograf til ”efter”-billerne, hvorimod de blegfede ”før”-billeder måske er taget med et dårligt mobilkamera ind i spejlet hjemme i den mørke baggang.
Hmm…. En anelse misvisende, eller er det bare mig ? 😉
Og når det som på billedet herunder indikerer, at denne super forvandling er foregået på ganske få uger, så er det at Buhl her, er ved at sprænge en pakning pga. div. skældsord, der ikke kan komme hurtig nok ud af kæften. For det er misvejledning af største kaliber, for folk der har et inderligt ønske om at gøre noget ved sin krop.

2015-07-14 01.45.27

Jeg ved godt at mennesker eller genstande skal se lidt lækre ud i reklamer. Når der f.eks. kører reklamer for en ny ”normal” bil, så ligner den jo også mest en eksotisk sportsvogn i den rigtige belysning med sorte ruder, sænket og den helt store sportspakke med lædersæder, soltag osv. Og når man så kommer ned til forhandleren, så står der jo bare en fuldstændig standard kedelig familiebil med et par kæmpe industrilamper ned over. Ikke just helt det samme. Men de fik da slæbt en mulig kunde ind i biksen, og så må supersælgeren jo tage den derfra 😉

Men når vi har med mennesker at gøre, så gælder der altså en gang bare nogle andre ”moralske” spilleregler. Rigtig mange har været på et utal af kure (ofte fra div. sladderblade) med yo-yo vægten til følge, så de har fået rigelig med nederlag. Derfor er der er ingen grund til at pumpe disse personer med falske forhåbninger for at score flere penge. Det er en ussel måde at gøre det på, længere er den ikke!

Får man et spørgsmål om et ønsket vægttab på en given tid og man kan se, at det bare ikke kan lade sig gøre, så siger man nej til at hjælpe, hvis man ikke kan overbevise personen om den rigtige fremgangsmåde. I stedet for at sige – Ja da, ingen problem den klarer jeg, og så få flere penge i kassen. Men sådan bygger man altså ikke et godt ry som personlig træner.
Foruden den tidsmæssige faktor, så har vi også en anden temmelig vigtig faktor, der spiller ind, nemlig det sundhedsmæssige i sådan et forløb. Jeg har desværre set personer i forløb hos såkaldte trænere, som har sat klienter på et fuldstændig vanvittig kost- og træningsprogram, for at se om der kunne nås et mål. Jeg personlig ved bestemt ikke alt om alting inden for personlig træning, men jeg prøver da konstant at videreuddanne mig, således at jeg kan give mine klienter den bedste service, inden for det område, jeg har valgt at slå mig ned på. Men det er sgu nok ikke lige studenterhuen der trykker hos de trænere, der sætter en klient til at dyrke 1-2 times cardio dagligt og så kun give vedkommende 1000 – 1200 kalorier om dagen til at udføre dette. Alt sammen blot for at prøve og tabe sig inden for en given tidsramme eller blive klar til at stå på en scene. Det er røvhamrende farligt og burde kunne straffes. Nogle atleter, har naturligvis styr på deres krop, og kan gøre dette i kortere perioder, lige helt op til et stævne. Men de har som regel også mere styr på fysiologi og anatomi, end de trænere der med bind for øjnene sætter mere eller mindre normale personer på så hård en prøve for deres krop.
For hvis vi lige graver lidt ned i hvordan stofskiftet virker, så er det en forbandet myte, at man bare skal dyrke en helvedes masse motion, og så ikke spise ret meget for at tabe sig. Det virker logisk for mange, at hvis man ikke indtager mange kalorier og samtidig forbrænder en masse kalorier, ja så er det jo Big Ass kalorie underskud = Vægttab. Ikke sandt?
Timeout, vi trækker lige i håndbremsen her. For din krop er ikke dummere end dig, tro mig! Det kan godt være at der i starten af sådan et forløb, ryger en del kg, indtil kroppen finder ud af, hvad du er ved at gøre ved den. For din krop skal 1 ting og KUN 1 TING. Den skal bare være i balance og overleve, det er dens ”grundindstilling”. For helt tilbage til fra da vi var hulemænd, er den programmeret til, at den skal have fedt på sin krop til at overleve længere perioder uden mad. Så her kommer dit stofskifte ind i billedet. For hvis din krop ikke får ret meget mad over længere tid samtidig med, at den skal bruge en masse energi på endeløse cardiotimer, så gør den lige præcis det modsatte af hvad du regner med. Den SÆNKER din forbrænding for at holde på kalorierne (energien) til de mange cardiotimer, den udsættes for, nu hvor du ikke giver den ret mange til at klare sig på, for så skal den have mest muligt ud af det, den har. Så når du lykkeligt står på løbebåndet, og håber på fedtforbrænding, så går din krop mere og mere i den anden retning og vil ikke af med dit fedt, da det er der, den skal få sin energi fra.
Og kører du endnu hårdere på med dit fantastiske cardio uden at give din krop mere føde, så får du afregning ved kasse 1 i form af, at din krop sænker din forbrænding endnu mere.
Som sagt, du er IKKE klogere end din krop. Den skal blot lige nå at finde ud af, hvad der sker.
Med andre ord, du er godt i gang med at køre dit stofskifte godt i kælderen.

2015-07-14 01.46.40

Så når jeg ser ovenstående billede, med latterlig lave kalorietal, masser af træning (primært cardio) og så lige det lækre før og efter billede. SÅ SPRINGER JEG ENDNU EN PAKNING I RASERI – FOR H…… DA!

Når du så er færdig med din fantastiske ”tab 50 kg på 5 dage kur”, så går du jo tilbage til at spise det normale antal kalorier igen, for nu har du jo tabt dig, så nu skal det bare holdes ved lige, ikke sandt?
Så står dit stakkels stofskifte helt i kælderen og forbrænder nærmest intet. Lige pludselig registrerer din krop en masse kalorier (brændstof) igen, jamen så skal vi da den anden vej opad, så vi kan få forbrændt de ekstra kalorier igen, så den bevæger sig stille og rolig op igen. Nu kommer det sjove så, jeg har jo lige fortalt dig at dit stofskifte ikke er den hurtigste knallert på havnen, om end den nok skal finde ud af at regulere sig ind. Så i det omfang du æder meget igen, så er dit stofskifte ikke med deroppe endnu til at forbrænde den megen ekstra mad, så når den ikke kan nå at forbrænde det, hvad gør den så ?? Bingo! den lagrer det i fedt depoter – Bollehåndtag, bildæk, airbag, ja kært barn har mange navne (Hvem sagde Yo-Yo effekt) 😉 Med mindre du da lige pludselig fik den fantastiske idé undervejs, at dyrke noget styrketrænig, så det ekstra energi kan bruges til opbygning af muskelmasse, da muskler er nogle kæmpe fedtforbrændere i sig selv, i og med at disse kræver enormt meget energi, da de altid er i arbejde, når du bevæger dig. Og har du mere muskelmasse (se muskler som er din motor), ja så sluger den (motoren) også mere benzin. Dette skal jeg nok komme ind på i et senere indlæg 😉 Og igen, NEJ kvinder, som jeg har nævnt i tidligere indlæg, så får i IKKE kæmp store gunz, med mindre i begynder at bruge nogle ”kosttilskud” fra den bagerste hylde i pumpe Poul´s muskelbutik 😉

Og skal vi lige runde af med de fantastiske billeder om punktforbrænding, eller træne sig til en ”8-pack” som på billedet herunder. Nu brister jeg måske mange drømme, når jeg siger, at den med punktforbrænde mavefedt ved at lave 7000 mavebøjninger om dagen Ain’t gonna happen sister. Og jeg tror også, at den har været oppe at vende flere gange, end der er stjerner i universet. Og du kan træne herfra og til månen bliver grøn for at få 6- eller 8-pack. Det styrer du ikke selv. Det er genetisk bestemt hvor mange synlige ”buler” du ender ud med at få. ALLE, jeg gentager A-L-L-E  folk har kun 2 lange mavemuskler. Det der bestemmer, om det syner af 4, 6 eller 8-pack, er senetilhæftninger, der går ind over de 2 lange mavemuskler (Ligesom hvis du tænker på en hamburgerryg viklet ind i snore). Og dette er som sagt genetisk bestemt, nogle har flere end andre. Acceptér det og ta dig en tudekiks, for det bliver ikke anderledes. Punktum 😉

2015-07-08 10.06.31

Så næste gang du hører nogle sige, at de skal træne de nederste mavemuskler, så har du min tilladelse til at vende det hvide ud af øjnene, vende dig pænt om og gå den anden vej -Tak 😉

Nå nu må jeg hellere stoppe, mens legen er god. Det er godt med motivation og inspiration, det er der slet ingen tvivl om. Men nogle gange skader det ikke lige at slå kold vand i blodet og træde to skridt tilbage og tænke på det gamle ordsprog. Hvis det lyder for godt til at være sandt . . . . You get the point 😉

Men hermed et gratis mutant underarms workout fra Buhl Fitness som lyder på. Store underarme på 3 dage!

1. Skyd nogle Bad Ass billeder af din smækre arm. Evt en fredag.
2. Tag i byen hele weekenden over, eller smid dig på sofaen, foran tossekassen.
3. Mandag åbner du Photoshop og finder en af dine lækre billeder.
4. Aktivér funktionen fiskeøje eller lignene.
5. Gem billedet.
6. Smid billedet på Facebook eller Instagram, evt med beskrivelsen. SYG WORKOUT PÅ MINE UNDERARME !
7. Job done, så er der kunder I biksen! 😉

collage_20150714024543805

Buhl has left the building… 😉



Personlig træner. Menneske eller maskine??

Så får I lige Buhl’s tanker på (digital) papir.
Dette indlæg udspringer af en nylig Facebook statusopdatering, hvor en kammerat og jeg tilfældigt kom til at småjoke lidt, med at jeg skulle have lidt slik lige efter træning. Slikket viste sig nu bare at være et par lækre skiver kød, lige til æ gunz 😉

Men efterfølgende sad jeg og tænkte, at nogle personlige trænere (nok primært over there) får deres liv (i medierne) til at ligne det mest rene og økologiske eventyr, eller de er selveste Terminator, som aldrig træder ved siden af. For deres liv ser ud til at være trukket efter en mikrometerlige snor mht. til kost og ”Clean Eating udtrykket” I min spæde start smed jeg også masser af billeder op af f.eks mad, der lignede noget der var anrettet af Jamie Oliver- lækkert og imødekommende- alt sammen perfekt tilberedt i den helt rigtige vinkel med en romantisk solnedgang i baggrunden. Jeg gjorde det absolut kun i en god mening. MEN come on, vi ved jo godt, at sådan hænger hverdagen altså ikke altid sammen. På den anden side havde jeg jo heller ikke lyst til, at poste noget mad, som lignede noget, der var trukket igennem Roskilde festival. Så der skulle findes en mellemvej.
Og til info kan jeg oplyse, at min Clean Eating’ish tilgang er nok noget lig det, som man kalder flexible dieting.

Da jeg altid prøver at suge dybdegående og lærerig viden til mig, har jeg fulgt mange personer på bl.a. Facebook både i udlandet såvel som i lille Danmark, blot for konstant at forbedre min viden og lade min inspirere. Nogle er jeg også stoppet med at følge igen! Deres liv var lidt for urealistisk ”perfekt” og sukkersødt til min smag.
Grunden til, at der postes div. ting offentligt, er jo ofte for at få kunder i biksen (endnu en overraskelse). Og ja, markedsføring skal der til. Måske det er derfor, at jeg nu sidder og skriver dette blogindlæg, måske ikke 😉 Men min pointe er – At den store del af befolkningen, der rammes (og skræmmes) af den ekstrem altid kun sunde medie eksponering, er ofte folk, der nok ikke har levet det sundeste liv mht. kosten, siden de søger efter personlige trænere. Så hvad forventer disse trænere, at deres måske kommende kunder skal tro? At de skal tage en kold tyrker fra deres gamle hverdag og hyre en træner, som udadtil kun vil servere ris, kylling, broccoli og 3 liter vand til dem 7 dage i ugen 365 dage om året. HELL NO! De risikerer den modsatte effekt, nemlig at en potentiel klient løber væk hurtigere end Carl Lewis kunne sprinte 100 meter! Heldigvis synes jeg, at vi generelt er gode til at finde en mellemvej i lille Danmark. For ingen tvivl om, at vi, som personlige trænere skal være et forbillede og en motivator for folk, der vil lave en livsstilsændring, og vi skal være med til at skabe rammer i folks liv. Men disse rammer må altså godt være en smule fleksible. Det kan i sig selv være en gigantisk kamp for nogle både fysisk og psykisk, at omlægge deres liv til nye spisevaner og tilmed få træning ind i hverdagen. Så det skader ikke, at der er et spillerum til at træde lidt ved siden af og ikke skal have dårlig samvittighed over dette. Jeg hører ofte, at folk nævner, at der skal være plads til en bestemt “synde” fødevare, ellers går folk kolde i det. Og jeg ved, at det er der mange andre personlige trænere, der også har hørt denne sætning. 🙂

fr

Jeg er blevet opdraget (Læs: uddannet) ved Fitness Institute, hvor vi sad foran nogle virkelig kompetente lærere, som i bund og grund har styr på deres shit. Mange af lærerne er selv meget dygtig personlige trænere, med mange års erfaring inden for branchen og de lukker virkelig flotte resultater ud af deres forretning. Jeg følger dem også på div. medier, og jeg smiler når der i ny og næ postes et billede af noget mad, som man måske ikke altid lige vil sætte i forbindelse med en personlig træner. Jeg havde fornøjelsen af at have Henrik Duer som lærer, nogle kender ham som The Godfather inden for kost/træning med hans imponerende vægttabsresultater. Og igen, jeg smiler, hvis der kommer et billede ind af lidt godter til ganen på en af hans sider i medierne. Hvorfor ikke? Han fortjener det 110% ligesom alle andre.
Tænk sig, han er også et menneske 😉

En anden historie, der står som en skinnende stjerne på nattehimlen, var til en Masterclass, som jeg deltog på hos Fitness Institute. Dette var afholdt af Casper Jespersen, som ejer Performance Gym i Århus. Igen, en meget kompetent herre i branchen. Han fortæller, at en dag han stod i køen i det lokale supermarked med indkøbskurven, så kigger en person i hans kurv, hvor Casper åbenbart har nogle varer, der nok ikke var helt sundt i personens øjne, og personen siger noget i stil af- Nå, må du godt få det? Hvorefter Caspers hurtige svar var… JA, for jeg er ikke tyk!! Måske et flabet svar i nogles øjne, men den falder i mine øjne ind under kategorien- Dumt spørgsmål, dumt svar.
Men jeg tænker, hvorfor kommer en person med sådan en (i mine øjne, lidt upassende) udtalelse, og hvorfor i det hele taget blande sig i første omgang? Men er det måske fordi personen, kun har set disse maskiner/personlige trænere i medierne og tror at de lever helt fejlfrie? og derudfra drager den konklusion, at en personlig træner ikke kan ”synde”, da det sender et dårligt signal. Dermed ikke sagt, at JEG ser det som en fejl at leve 100% uden lidt søde godter, respekt for dem der gør det. Mange personlige trænere er jo trods alt også atleter i en hård sportsgren.

På skolebænken lærte vi at stille følgende spørgsmål til klienter: ”Ønsker du en lille kalorie buffer konto i din kostplan til hverdagen, således at du f.eks. kan spare f.eks. 500-1000 kalorier op i ugen, som du kan bruge til fredagshygge med ungerne eller en tur i biografen med kæresten?” Det foregår på den simple måde, at hvis vi har med et vægttab at gøre, hvor en klient f.eks. ligger 500 kcal. i underskud dagligt, så kan vi putte 100 kcal. yderlige oveni puljen så det i alt hedder 600 kcal. i underskud dagligt. På den måde sparer de altså 7×100 = 700 kcal. EKSTRA op på en uge, som de kan brænde af på vingummibamser, cola, chips, is eller slik. I don’t care.! Så længe du har gjort dig fortjent til det, så nyd det for guds skyld, uden dårlig samvittighed og vær ligeglad med om folk kigger skævt til dig! Samme regler gælder også for en personlig træner 😉

Efter endt uddannelse tog jeg fat i personlig træner Thomas Moberg fra Århus, og bad ham sætte en kostplan sammen til mig. Ja, nogle personlige trænere har skam også en personlig træner at stå til ansvar for. For mig er det sundt og motiverende ;). Og jeg har ligesom mange andre, også noget jeg gerne vil nyde, som måske ikke er verdens sundeste. Det ligger jeg bestemt ikke skjul på! Så jeg sagde til Thomas, at der skal være plads til, at jeg kan nyde lidt på hyggekontoen, hvilket var helt fint med ham. Vær obs på ordet LIDT! Alt med måde. Jeg har ikke behov for at fråde mig selv tilbage til stenalderen med pizza, 2 kg romkugler, 3 liter is og 900 gram bland-selv-slik mixet sammen i en stor pærevælling kaldet ”cheat day”. Og jo, jeg nyder skam en pizza eller is til tider. 😉

Jeg bruger udtrykket “Practice What You Preach” i forhold til træning. Dette ser jeg lige så vigtig i form af min kost. Så lad være med at få en blodprop næste gang I ser, at jeg poster et billede af mig selv med soft-ice hængende i mundvigen eller i fuld gang med at indtage en gang lækker bland-selv slik, for jeg har bestemt ikke dårlig samvittighed, eller ønsker at udstille mig selv som et glansbillede over for befolkningen. Dette er ikke min pointe, og det er bestemt heller ikke sådan, jeg ønsker en klient skal opfatte mig, da de får samme muligheder, hvis de ønsker det og ellers passer deres træning og kost. Så bare rolig, der er gjort plads til min soft-ice, bland-selv slik eller energidrik, hvad enten det er tilpasset i mine kalorier, eller jeg har knoklet røven ud af bukserne i træningscenteret for det. Den er fortjent! 😉
Jeg er livsnyder med stort L, så jeg er jeg ikke så meget til restriktioner og dårlig samvittighed i min kost, der må gerne være plads til lidt af hvert. I DE RETTE MÆNGDER vel at mærke.
Med dette udspil må jeg jo konkludere at min pointe er: JEG ER ET MENNESKE 😉

Men håber, I kan se min pointe med dette indlæg, og har fået et lille indblik i, hvordan JEG lever som personlig træner. Nogle lever anderledes, hvad enten det er over eller under min linje. Jeg ved i hvert fald, hvad jeg har brug for i min hverdag, for at få den til at fungere på et niveau, hvor jeg har balance og stadig skaber de resultater, som jeg ønsker på både mig selv og mine klienter.

rr

Ha en fantastisk dag derude…

PS. Der står en Monster ZERO energidrink ved min side nu, mens jeg skriver dette indlæg. Fyldt med aspartam sødemiddel og andre crazy euforiserende stoffer (Ironi kan forekomme).
Jeg ved det, jeg er slem, vild og ude af kontrol 😉



TRX slyngtræner og mulighederne.

TRX slyngtræner er opfundet af Randy Hetrick, som har tilbragt 14 år ved de Amerikanske Navy Seals. Under den tid kunne hverken Randy eller andre Navy Seals ikke just hver dag tage i fitness center, for at vedligeholde eller forbedre deres fysik. Så i søgen efter andre metoder til at træne, fik den kreative Herre ved hjælp af et jiu-jitsu bælte og dele fra en faldskærm samlet den første meget simple prototype af den TRX, vi i dag kender verden over i en forbedret udgave. 🙂

Jeg er selv certificeret TRX Level 1 & 2 (sports medicine) træner, og både jeg og mine klienter har til dagligt stor glæde af dette træningsredskab, til dels pga. dens simple tilgængelighed, i og med at den kan bruges nærmest hvor og hvornår.
TRX kan købes i flere varianter, og alle leveres i en lille taske, som du kan tage med over alt, hvad enten den ryger i kufferten på rejsen, til hotelværelset, eller den skal med ud i naturen, eller du blot ønsker at bruge den hjemme.
Så er du personen der altid har en ”undskyldningspatron” klar i hylstret for ikke at dyrke motion, så skal du nok stoppe med at læse nu, og lade som om du aldrig har set denne side 😉

En af fordelene med TRX er, at den arbejder i meget naturlige og glidende bevægelser, som din krop kommer ud for i løbet af en helt normal hverdag, hvad enten du vil træne overkrop, core, underkrop eller mindre isolerede arm/ben øvelser. Det kan også bare være generelt mobilitet. Mulighederne er mange.
Rigtig mange nybegyndere inden for fitness verdenen afholder sig helt fra fitness centre, da de synes det er pinligt og ubehageligt eller ligefrem grænseoverskridende at komme i et center. De føler, at de udstiller sig selv med en uvidenhed i form af at være svage, ikke kan udføre øvelser med de korrekte teknikker og nogle kan være pinlig berørte over deres overvægt. Dette synes jeg er rigtig synd, da det jo naturligvis afholder mange, fra at kunne gøre noget ved den fysiske form de nu en gang er i. Men med TRX slyngtræneren kan du evt. træne hjemme, hvor ingen andre kan se dig fjumre rundt som en fuld abe på stylter. Og tro mig, jeg har selv været der. Så jeg ved i allerhøjeste grad, hvordan det føles 😉

En anden fordel med TRX er, at du kan træne i alle 3 plan. 3 plan tænker du? hvad vrøvler han nu om?
Lad mig prøve at forklare. Når du bevæger dig rundt i hverdagen, så gør du det i 3D med helt naturlige glidende bevægelser. Et Sagital plan som er frem/tilbage og op/ned (tænk på at hoppe og stå oprejst og bøje sig forover). Et Frontal plan som er bevægelser til siden (tænk på et pendul der svinger 360˚ rundt). Og til sidst har vi det Transverse plan, som er rotationer omkring rygsøjlen (tænk på at du står med fødderne stabilt på jorden, og du drejer overkroppen for at kigge dig over skulderen). Se billedet herunder 🙂

b5
Mange øvelser der normalt laves i et center foregår kun i sagital plan, øvelser som eks. Squat, lunges, pull-up, pull-down, push-up, biceps curl, back extension, leg curl, leg extension osv. Så du kan se, at det er meget nemt at få alt sin træning lavet på 1 plan. Ikke fordi det er dårligt, det er jo trods alt rigtig god motion, men mange glemmer bare at fokusere på de andre plan. Og det er ikke fordi, at man ikke kan træne mange af dem i med traditionelt træningsudstyr, det kan man godt, men mange nybegyndere finder bare tilgangen nemmere med en TRX når man skal hele kroppen rundt.
Dermed ikke sagt at det kun er nybegyndere der kan bruge en TRX, Nej- langt fra. Jeg har trænet flere temmelig øvede folk, som har fået øjnene op for en ny verden med en TRX, især inden for mobiliteten. 😉
Mange tænker sikkert, at kan det lille stykke ”legetøj” virkelig give mig noget, enten i form af muskelmasse, eller få pulsen op? Hmm. hvis jeg tænker tilbage på de personer, jeg har kørt igennem div. programmer med den, så har jeg klare billeder for nethinden af folk, der ligger total udmattede på gulvet med meget høj puls, helt over til folk der har stået over skraldespanden med bræksmag i munden. Jeg har utallige beskeder på mobilen, om hvor ømme folk har været flere dage efter osv. Så skal vi ikke bare besvare dette spørgsmål med et lille diskret – JA . På min Facebook side, som du kan finde her, der kan du finde adskillige billeder af lettere døde klienter, som har været igennem møllen 😉

div1

En yderligere fordel kan også for nogles vedkommende være tiden og det økonomiske. Et medlemskab i et center kan typisk koste omkring 200,- i måneden, og rigtig mange bruger jo penge på transporten hvad enten det er i bil eller offentlig transport flere gange om ugen. Så når året er omme, så er regningen nemt løbet op i eks. over 3500 kr. En TRX fås i 3 varianter som er pr. dags dato hhv. 1749,- for en Home model. 2195,- for en Pro model og 2495,- for en Force trainer, hvilket jo er et 1 gangs beløb, og så er folk bund og grund kørende. Dertil måske en instruktionstime eller to, som jeg absolut også anbefaler i et træningscenter, inden man begiver sig ud i øvelser, der kan ende med at lave mere skade end gavn. Jeg har intet at gøre med salg af disse. Jeg selv har købt min hos Activeaid.dk og der findes også andre butikker som sælger udstyret.

Og så var der jo den med tiden. For mit vedkommende har jeg 20 minutters kørsel hver vej, og med selve træningen på eks. 1 time, som kan variere hvis en maskine f.eks. er i stykker og man skal finde alternativer, eller man lige skal vente, hvis den er optaget og så lidt omklædning/bad, ja så er der nemt gået 2 timer eller mere. Den tid er der mange, der kan have svært ved at afsætte enten pga. arbejde/familie, eller det kan være svært at forlade huset, hvis man er alene med småfolk 🙂

Så jeg håber, at du har fået et lille godt indblik i, hvad dette lille unikke stykke værktøj kan bidrage med, og har i spørgsmål, så vær ikke bange for at tage fat i mig vedr. yderligere oplysninger, eller hvis du ønsker en demonstration. 🙂